Berlingske Business

Heineken bekriger Carlsberg i Myanmar

HEINEKEN/
Foto:

Den hollandske bryggerigigant Heineken står på spring til at åbne sit første bryggeri i Myanmar, hvor danske Carlsberg for nylig slog dørene op til sin første fabrik.

Det skriver Bloomberg News.

Dermed intensiveres konkurrencen på markedet, der er en af de vækstlommer, som bryggerierne i stigende grad søger mod for at fortsætte fremdriften.

- Den kalkulerede risiko, som Heineken tager på sine nye markeder, er en vigtig del af selskabets fremtidige vækst, siger Leo Evers, der er chef for Heinekens vietnamesiske forretning, til Bloomberg News.

HEINEKEN/

Demografien i Myanmar, der har mere end 50 mio. indbyggere, er ifølge ham meget lig den i Vietnam, som i dag er Heinekens tredjestørste marked. Og blandt andet derfor investerer de store bryggerier mange penge i at nå ind på markedet.

Carlsberg åbnede sit første bryggeri i landet i begyndelsen af maj i år, og Heineken ventes at åbne sin fabrik i løbet af juli.

Carlsbergs bryggeri i Myanmar har en kapacitet på 60 mio. liter om året og producerer tre typer øl; Carlsberg, Tuborg og Yoma, der er et nyt mærke. Fabrikken, der har kostet 75 mio. dollar, ligger i Bago, 80 kilometer nordøst fra Yangon.

De asiatiske markeder har i flere år været den store vækstkanon hos Carlsberg, som også sidste år hentede stor fremgang her. Sidste år voksede det danske bryggeris omsætning i regionen således med 39 pct. til 2984 mio. kr., mens driftsresultatet (EBIT) voksede med 14 pct. til 496 mio. kr.

US-74328295

Og Carlsberg venter sig mere af samme skuffe i de kommende år.

- De asiatiske markeder ventes at fortsætte med at vokse, skrev Carlsberg i sit årsregnskab for 2014.

- For at fange nye vækstmuligheder udvider vi løbende vores tilstedeværelse i regionen gennem investeringer med et langsigtet perspektiv - i vores eksisterende forretning og på nye markeder. Vores kommercielle prioritet er yderligere at styrke og eksklusivere vores local brands og udvide omfanget af vores internationale premium-brands, hedder det ligeledes i årsregnskabet for sidste år.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen