Berlingske Business

Harboes aktie banket i bund efter kæmpe dyk i resultatet

Cola sodavand, pilsner og dåse øl fra Harboe fotograferet onsdag den 20. juni 2018. Harboes Bryggeri A/S præsenterer årsregnskab, tirsdag den 26. juni 2018.
Foto:

Harboes Bryggeri kunne lige holde bundlinjen på den positive side i regnskabsåret 2017/18. Det er investeringer og et øget prispres på markedet, der ligger til grund for de sløje resultater i forhold til året før.

Resultatet ligger i den lave ende af de udmeldte forventninger, der tidligere blev nedjusteret, men på trods af det vurderer den administrerende direktør i Harboes Bryggeri, Bernhard Giese, at der er grund til at være opmuntret. Ikke desto mindre dykker Harboes aktie med knap 10 pct. efter offentliggørelsen af årsregnskabet.

- Årets resultat afspejler, at vi er på en rejse, som kræver tålmodighed og investeringer i fremtiden. Underliggende er vi dog meget opmuntrede af, at de investeringer vi allerede har gennemført, viser særdeles positive resultater, siger Bernhard Giese i regnskabet der er offentliggjort tirsdag eftermiddag.

Årets salg endte på 1137,7 mio. kr. mod 1431,3 mio. kr. i samme periode sidste år. Driften har kunnet mærke tiltagene og presset på priserne, og driftsindtjeningen, EBITDA, endte på 105,1 mio. kr. mod 140,9 mio. kr. året før. Selskabet oplyser, at den negative sæsonpåvirkning og prisreduktion på en række kontrakter har påvirket indtjeningen.

Investeringer i regnskabsåret har udgjort 163,0 mio. kr. mod 110,8 mio. kr. året før.

Årets resultat endte på 0,2 mio. kr. mod 31,5 mio. kr. året før. Bryggeriet vil foreslå, at der udbetales et udbytte på 1 kr. per aktie, hvor der året før blev betalt 2 kr. per aktie.

Bryggeriet venter i det forskudte regnskabsår 2018/19 et EBITDA-resultat på 100-110 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 0-10 mio. kr. Det er sæsonudsving, årlig genforhandling af større kontrakter og fortsatte investeringer, der kan påvirke indtjeningen, oplyser selskabet.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen