Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Han styrer Carlsbergs største bryggeri i Kina

Carlsberg-boss
Carlsbergs mand i Kina, Kaare Jessen, er chef for den nette mængde af en mia. liter øl om året, som bryggerigiganten fremstiller til det enorme og tørstige marked, der er verdens største. Topchef Cees ’t Hart (th.) lytter interesseret. (Foto: Gao Ke)

38-årige Kaare Jessen står til at få en nøglerolle i bryggerikæmpen Carlsbergs nye planer for Kina, der er verdens største ølmarked.

Han udstråler oprigtig begejstring over sit job. Det brede smil og den naturligt afslappede omgangsform over for både medarbejdere og sin øverste chef, Carlsbergs topchef Cees ’t Hart, indikerer, at her er en mand, der har det godt i sit job.

Den 38-årige Kaare Jessen er chef for Chongqing Brewery Company (CBC), som Carlsberg siden 2013 har kontrolleret med sin 60 pct. ejer­andel.

Med den nye strategi Sail22, som Cees ’t Hart ruller ud, står Kaare Jessen alt andet lige til at få en nøglerolle i den danske bryggerikoncerns strategi for Kina, der er verdens største ølmarked. For Carlsberg slår bremsen i for ekspansionen mod øst og koncentrerer sig om sin base i Vestkina, hvor CBC er vigtigste aktiv. Derudover vil Carlsberg gå efter udvalgte nålestiksangreb ind i kinesiske storbyer i både øst og vest, og her kan nogle af CBCs 15 bryggerier rundt om i det store land blive vigtige produktions-hubs.

Det største er det, som ligger sammen med hovedsædet i Chongqing. Her er den installerede kapacitet på 4,8 mio. hl. Samlet set er Kaare Jessen chef for en virksomhed, der producerer ca. en mia. liter øl om året, omsætter for ca. 3,2 mia. kroner og beskæftiger i omegnen af 5.000 medarbejdere.

Cees ’t Hart

Kaare Jessen er Carlsberg-mand om en hals. Han taler begejstret om virksomheden og kulturen. Han kom som nyuddannet til virksomheden i 2005 og valgte tre år efter at forfølge karrieremuligheder i Asien for bryggeriet, der med købet af halvdelen af Scottish & Newcastle i 2008 blev medejer af netop CBC, som Carlsberg siden ad flere omgange har købt flere aktier i.

Tuborg reklameskilt.

Fra indkøber til øverste chef

Først arbejdede han med indkøb, siden en ledende stilling med ansvar for strategiske projekter med reference til Carlsbergs daværende Asien-chef, Roy Bagattini, inden han i 2013 blev general manager i Yunnan-provisen for Carlsberg. I oktober 2014 avancerede han så til øverste chef for CBC.

»Det er noget af det, jeg utroligt godt kan lide ved Carlsberg. De tilbyder eksponentiel læring, hvis man vil det, og det får man virkelig i spandevis i Vestkina, det går ret stærkt her. Jeg blev lovet af min daværende chef, at hvis jeg tog et job i Vestkina, ville jeg få syv års erfaring på ét år. Og det gør man virkelig. Vestkina har det hele,« siger Kaare Jessen, der er blevet bidt af sin tilværelse i Asien.

»Det er hastigheden og de mange udfordringer, der gør det spændende. Der er en klar sense of urgency. Man skal være på, for sover man i timen, eller slapper man bare lidt af, så er du pludselig kørt ud over kanten, og så er man færdig i det her marked. Den mentatlitet kan jeg godt lide, for det er der, man lærer allermest,« siger Kaare Jessen.

Som udsendt med base i Kina er han meget opmærksom på de kulturelle forskelle mellem det at gøre forretning i Europa og i Kina.

cees t hart

»Der er en risiko for, at man som vesterlænding kommer til Kina og tror, at man ved det hele. Men det gør man ikke. CBC var indtil for nylig en statsejet virksomhed, hvis kultur mødte Carlsbergs. Det gælder om at trække på den viden, som de lokale medarbejdere har, og kombinere dette med Carlsberg. Ellers når man ingen vegne. Culture eats strategy for breakfast,« siger Kaare Jessen og henviser med citatet til den berømte management-guru Peter Drucker.

Carlsberg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen