Berlingske Business

George Clooney sælger sit tequilamærke for milliarder

FILES-BRITAIN-BEVERAGE-MERGER-DIAGEO
Den amerikanske skuespiller George Clooney har fået noget at fejre Foto:

Skuespilleren begyndte i 2013 sammen med to partnere at lave tequila. Nu bliver mærket solgt til Diageo.

Los Angeles. Hollywoodstjernen George Clooney har ramt den helt store jackpot, og denne gang er det ikke som blikfang i endnu en film.

Clooney har sammen med to forretningspartnere solgt tequila-mærket Casamigos i en handel, der kan være op til én milliard dollar - eller cirka 6,7 milliarder kroner - værd.

Det skriver Bloomberg News.

Køberen er Diageo, der er blandt verdens største producenter af alkoholiske drikke.

Thy Whisky2

Clooney begyndte i 2013 at fremstille tequila sammen med Mike Meldman og Rande Gerber.

Casamigos er hurtigt blevet så stor en succes, at Diageo nu ønsker at få kontrol over mærket som supplement til sine andre tequilaer, Don Julio, DeLeon og Peligroso.

Købet er Diageos største, siden selskabet i 2014 betalte 3,2 milliarder dollar for United Spirits Ltd.

I USA er salget af tequila mere end fordoblet fra 2002 til 2015, viser en opgørelse fra brancheorganisationen Distilled Spirits Council.

Ifølge aftalen får Clooney og hans partnere i første omgang 700 millioner dollar for Casamigos. Beløbet kan blive spædet op med yderligere op til 300 millioner dollar afhængig af salget de næste ti år.

05BUSSTAUNING-6-161314.jpg

Det årlige salg af Casamigos vokser i øjeblikket med 40-50 procent, oplyser Deirdre Mahlan, der er chef for Diageo i Nordamerika, ifølge Bloomberg.

I år ventes der at blive solgt 170.000 kasser med hver 12 flasker af tequilaen, der bliver fremstillet i Mexico.

En flaske Casamigos koster i de amerikanske butikker mellem 45 og 55 dollar.

/ritzau/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen