Berlingske Business
11:43Banker trækker ned i C20 løftet af FLS og DSV

Fortrolige breve: Carlsberg-chefen bekymret over fodbold-korruption

Cees't Hart

Øverste topchef i Carlsberg, Cees ’t Hart, har i flere fortrolige breve til Det Europæiske Fodboldforbund, UEFA, »udtrykt bekymring« om omfattende korruptionsskandaler i fodbold­verdenen. Carlsberg understreger, at de fortsat vil blive ved med at have fodboldsponsorater.

Mens Europas bedste fodboldlandshold lige nu kæmper om at kunne kalde sig europamester, står det klart, at der også har været kæmpet i kulissen op til slutrunden.

Her har den danske bryggerivirksomhed Carlsberg, som gennem en længere årrække har været hovedsponsor ved EM i foldbold, udtrykt sin klare og utvetydige bekymring om de korruptionssager, der har ramt fodboldforbundet FIFA, som er søsterorganisation til UEFA.

I det første brev, der er dateret tilbage til 11. december 2015, har Carlsberg-topchef Cees ’t Hart udtrykt bekymring om, at skandalerne ville brede sig til resten af fodboldverdenen, herunder UEFA, hvor Carlsberg er hovedsponsor.

Billede

Det har ikke tidligere været fremme, men pressechef i Carlsberg, Kasper Elbjørn, bekræfter nu over for Berlingske, at Carlsbergs øverste direktør har kontaktet UEFA om sagen.

»Carlsberg bekymrede sig over de beskyldninger, der var mod FIFA, og vi ønskede en forklaring. Det er korrekt, at Cees ’t Hart blandt andet nævnte risikoen for, at FIFAs problemer ville brede sig til UEFA, og det var han selvfølgelig bekymret for,« siger han.

Carlsbergs henvendelse til UEFA kom, efter at store FIFA-sponsorer som Coca-Cola, Visa og McDonalds også havde udtrykt stor bekymring om korruptions­beskyldningerne i FIFA.

Baggrunden er, at fodboldhistoriens stør­ste korruptionsskandale eksploderede sidste år. I maj 2015 anklagede de amerikanske myndigheder flere ledende medlemmer i FIFA for bestikkelse for knap en milliard kroner, og i september samme år blev FIFAs præsident, Sepp Blatter, sat i forbindelse med en mistænksom pengeoverførsel på to millioner schweizerfranc, eller hvad der svarer til omkring 14 millioner kroner. Modtageren på pengeoverførelsen var UEFAs præsident, Michael Platini, der benægtede alle ulovligheder.

400 mio. kroner for fire år

Som »Official Beer Sponsor« for UEFAs sportslige aktiviteter – herunder det igangværende EM i fodbold i Frankrig – har Carlsberg noget at skulle have sagt. Det vurderes, at Carlsberg har lagt i omegnen af 400 millioner kroner for et fireårigt samarbejde med fodboldforbundet. Et samarbejde, der har varet siden 1988.

Sportsøkonom ved UCN Business Sport Management og Aarhus Universitet Kenneth Cortsen kalder det »interessant«, at Carlsberg har taget kontakt til UEFA.

»Her har vi en sponsor, som er proaktiv i forhold til at påvirke situationen. Det er også et tegn på, at de er bekymret for deres rettigheder, som de har betalt i dyre domme for. Det er spørgsmålet, om man bliver associeret negativt med situationen,« siger han.

EM i fodbold 2012, Danmark - Portugal (2-3). Helder Postiga, Por

Kasper Elbjørn ønsker ikke at kommentere, hvorvidt korruptionsskandalerne har haft indflydelse på Carlsbergs sponsorat: »Vi har en fireårig kontrakt med UEFA, der er ved at nå sit klimaks i øjeblikket, og den opretholder vi selvfølgelig. Men det er rigtigt, at Cees ’t Hart bekymrede sig om de udfordringer, som FIFA havde, og om de ville sprede sig til UEFA, men mere ønsker jeg ikke at sige, da vi betragter korrespondancen som fortrolig,« siger han.

16. december modtog Ceest ’t Hart et svar på sine bekymringer fra UEFAs general­sekretær Gianni Infantino og ikke direktøren for UEFA Events, Martin Kallen, som brevet ellers var stilet til. Carlsberg vil ikke fortælle, hvad korrespondancen mellem dem og UEFA omhandlede, eller hvad bekymringerne bestod af. De ønsker heller ikke at fortælle, om svaret fra UEFA var tilfredsstillende. Kun at dialogen varede helt frem til begyndelsen af januar 2016 og bestod af to breve og to svar fra UEFA.

Men noget tydede på, at Ceest ’t Harts bekymringer for, at skandalerne ville brede sig til UEFAs organisation, var velbegrundede.

8. oktober suspenderede FIFAs etiske komité Sepp Blatter og Michel Platini i 90 dage, og 23. november indledte den juridiske gren i FIFA en officiel sag mod de to fodboldbosser. Samme dag som Ceest ’t Hart udtrykte sin bekymring til UEFA, fastslog Den Internationale Sportsdomstol, CAS, at Michael Platini ikke får ophævet sin 90 dages suspendering fra alt fodbold. Efter ni timers afhøring af FIFAs etiske komité 18. december bliver Sepp Blatter og Michael Platini 21. december 2015 udelukket fra alle fodboldrelaterede aktiviteter i otte år af FIFAs etiske komité på grund af korruption.

Ifølge formand for Transparency International Danmark, Knut Gotfredsen, er Carlsbergs henvendelse en skjult trussel mod UEFA.

»Carlsberg understreger over for UEFA, at de er nødt til at holde deres sti ren, for ellers har Carlsberg problemer med at være med. Det er budskabet. Det er vigtigt, at sponsorerne gør opmærksom på problemer, når de fornemmer, at noget er galt. Og så skal de være klar over, hvornår de selv skal trække i bremsen,« siger han.

17BUSPix2-Heine-Dalsgaard-1.jpg

Carlsberg og fodbold hænger sammen

Dagen inden den aktuelle EM-slutrunde blev fløjtet i gang, udtalte Global Brand Manager for Carlsberg, Mikkel Pilemand, til Berlingske, at de efter hvert afsluttet sponsorat vurderer, om det er pengene værd.

»Jeg kan sige, at vi har gjort det her i rigtigt mange år, og vi vurderer efter hvert sponsorat, hvad vores udbytte har været på det. Det gør man op i eksponering og mersalg,« sagde han. Carlsbergs kontrakt med UEFA udløber efter EM-slutrunden, hvorefter der vil blive indbudt til nye sponsorforhandlinger med henblik på næste EM i fodbold i 2020. Selv om fodboldhistoriens største korruptionsskandale har rystet fodboldverdenen, understreger Kasper Elbjørn, at Carlsberg fortsat vil være at finde i fodboldsammenhæng.

»Carlsberg og fodbold er en del af Carlsbergs DNA. Derfor har vi mange fodboldsponsorater, og det kommer vi til at blive ved med at have,« siger han.

Carlsberg I forbindelse med ny spareplan skærer Carlsberg 2000

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen