Berlingske Business
17:42

»For ti år siden var biodynamik helt ude i hampen og noget med sol og måne – men i dag forstår folk det«

Mandag - biodynamisk landmand
Overskrift
Biodynamisk landbrug var førhen kendt som det der spirituelle landbrug, hvor man følger månens faser. I dag forstår flere forbrugere, at biodynamik blot er sund fornuft med kvalitets produkter, og den ændring er landmanden på Nørregård vældig glad for. Mandag bragte Business et portræt af den biodynamisk landmand, Morten Bjerre.
 

Biodynamisk landbrug var før kendt som det der spirituelle landbrug, hvor man følger månens faser. I dag forstår flere forbrugere, at biodynamik blot er sund fornuft med kvalitets produkter, og den ændring er landmanden på Nørregård vældig glad for.

Gårdhunden lægger et biodynamisk rødløg ved mine fødder. Den venter spændt på, at jeg kaster løget, som var det en tennisbold. Vi er på ­Fyn, på Nørregård ved Aarup, og herfra kommer nogle af de biodynamiske varer, som flere og flere forbrugere efterspørger.

Det er landmanden Morten Bjerre, der ejer gården på 50 hektar og producerer savoykål, gulerødder, rød grønkål og mange andre grøntsager, der samlet bliver til en årsomsætning på omkring 1,2 mio. kr.

På gården er der også 55 køer, der hjælper med at »slå« græsset. For en af reglerne er, at der skal være drøvtyggere på gården. Kvierne og de kastrerede tyre bliver til okseudskæringer, men det er egentlig kun et biprodukt af gårdens produktion.

»En dårlig jord giver dårlige grøntsager. Grøntsager kræver en frugtbar jord. En frugtbar jord kræver græs. Køerne, der er drøvtyggere, er de husdyr, der er bedst til at udnytte græs. På den måde hænger gården sammen som et lukket kredsløb, forklarer Morten Bjerre:

»Naturen laver også selv symbioser. Vi vil gerne vise et alternativ til den almindelige landbrugskultur, hvor det ikke kun drejer sig om at lave fødevarer.«

14BUSMorten-Bjerre-170049.jpg

Men hvad vil det sige at drive et biodynamisk landbrug, og hvad er forskellen på økologi og biodynamisk? Det sidste spørgsmål får Morten Bjerre tit, og sammen med svaret kommer der også lidt flere hånd­bevægelser.

»For mig giver det mening«

Det bliver til en lang forklaring om jord, kulstof, kredsløb og homøo­patisk medicin – men overordnet bygger det biodynamiske landbrug på tanken om, at der er en sammenhæng mellem jord, dyr, mennesker og himmellegemerne og er inspireret af åndsforskeren Rudolf Steiners antroposofi. Denne helhedstanke giver ifølge biodynamikerne fødevarerne en bedre kvalitet.

»For mig giver det mening, at jeg skal have et kredsløbslandbrug, der er lukket for input udefra, og at jorden bliver bygget op samtidigt,« fortæller Morten Bjerre, og det glæder ham, at folk er blevet mere åbne omkring biodynamisk råvarer:

»For ti år siden var biodynamik helt ude i hampen og noget med sol og måne – men i dag forstår folk det.«

05BUSKarlMorch1-132215.jpg

Men hvorfor efterspørger forbrugerne biodynamiske fødevarer nu? Forklaringen er, at de allerede har taget økologien til sig, og nu vil de videre til næste niveau. Samtidig er der en stigende efterspørgsel på biodynamiske produkter, fordi forbrugerne ønsker fortællinger om de varer, de køber. Fortællingen bliver vægtet højere og højere, forklarer Kirsten Lund Jensen, økologichef hos Landbrug & Fødevarer:

»Biodynamiske varer signalerer nogle værdier om naturens balance og dem, vil flere og flere forbrugere gerne identificere sig med. Der er en stor interesse for at høre, hvad bondemanden gør og hvorfor.«

Kirsten Lund Jensen pointerer, at den biodynamiske forbruger er kendetegnet ved at være moderne og bo i storbyen. Men selv om det er de moderne forbrugere, der er fænget af det biodynamiske, kan man ikke kalde det for et moderne landbrug, for faktisk har det 100 år på bagen.

Regnormenes liv

For Morten Bjerre er det vigtigere at have en lille, god høst end at tjene en stor hyre.Han går op i, om hans jord har den rette mængde af regnorme og fortæller på rundturen, at i sidste uge, da de fræsede et stykke jord, var hver jordklump, han tog op, fyldt med snoede regnorme. Det er tegn på en sund jord, og det er bedre end en stor høst, der kommer fra en dårligere jord, forklarer han.

»Vi skal have noget levende at spise. Vi ved, at vi skal have næringsstoffer. Vi kan sagtens klare os med frysepizza et stykke tid, men på den lange bane skal vi også have den her livskraft, fødevarerne gemmer på. Ellers tror jeg, at vi får mindre energi og overskud og bliver mere syge,« siger Morten Bjerre, imens han retter på skægget, som også en Vesterbro-hipster ville være stolt af.

Billede

I biodynamisk landbrug ser man på gården som en levende organisme, og det lukkede kredsløb giver noget ekstra til råvarerne. Det ekstra kalder de livskraft. En ekstra energi, der skabes ved at bruge de biodynamiske metoder.

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug understreger, at det ikke er bevist, at biodynamiske grøntsager, mælkeprodukter og andre varer er sundere: »Men vi går ud fra, at de er sundere, når jorden er mere frugtbar, og planterne trives godt og er i balance,« understreger projektleder Klaus Loehr-­Petersen.

Klar til salg

Snefnug falder blidt og tilfældigt på det stykke mark, hvor der i morges var savoykål i lange rækker, og som nu ligger i de særliget store trækasser, enhver københavner ville se misundeligt på og betale dyrt for i en genbrugs­butik. Kasserne er fyldt med dagens høst af knoldselleri og savoykål. og skal transporteres til Coop med mærket Søris.

01BUSF-tex-151251.jpg

Landmanden Morten Bjerre leverer både grøntsager til Søris, Sol­hjulet og Aarstiderne, og så har han også sin egen lille gårdbutik.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen