Berlingske Business
17:43Tak for i dag

For at sikre rent vand indfører kommune nu sprøjteforbud

aaa
Foto:

Som den første kommune har Egedal i Nordsjælland taget det afgørende skridt til at beskytte grundvandet.

Som den første kommune har Egedal i Nordsjælland taget det afgørende skridt til at beskytte grundvandet i et område på 67 hektar ved Bjellekær Kildeplads, der leverer vand til 30.000 borgere i København, skriver Politiken lørdag.

Kommunen har sendt et brev til 7 landmænd og 26 boligejere med et varsel om, at det efter sommerferien bliver totalt forbudt at anvende sprøjtemidler i området tæt ved vandboringerne.

Forbuddet kommer, efter at Naturstyrelsen efter flere års arbejde netop har offentliggjort en historisk kortlægning af landets grundvand. Den enkelte kommune kan selv beslutte, hvordan den vil beskytte drikkevandet, og Egedal har valgt et totalforbud.

»Det er en ny måde at fortolke lovgivningen på, og det har vi fået grønt lys til. Vi har undersøgt det meget grundigt, og området er så sårbart, at vi ikke længere tør løbe risikoen for en nedsivning af sprøjtemidler«, siger Peter Hansen (SF) til Politiken. Han er formand for teknik- og miljøudvalget i Egedal Kommune og understreger, at hele byrådet står bag beslutningen.

Peter Hansen siger, at der ikke er fundet pesticidrester over grænseværdierne i boringerne, men det er frygten for et uheld, hvor en sprøjtevogn vælter, der får kommunen til at skride til et forbud.

Tidligere i år har Aarhus Kommune også bebudet et forbud mod sprøjtemidler i et område ved Beder, hvor der er fundet pesticidrester i adskillige vandboringer, skriver Politiken.

Men Egedal Kommune ser ud til at få den første prøvesag.

»Jeg går ind for rent drikkevand, og kommunen sætter ikke spørgsmålstegn ved vandkvaliteten. Men de argumenterer med, at der kan ske et uheld med en sprøjte. Hvis alle kommuner bruger det argument, kan de komme med det ene forbud efter det andet«, siger Dan Esbensen, der ejer en mark, som bliver ramt af sprøjteforbuddet.

Selv om han bliver tilbudt erstatning, forbereder han sammen med Nordsjællands Landboforening en sag ved Natur- og Miljøklagenævnet. Han får opbakning fra Landbrug & Fødevarer.

»Når et sprøjtemiddel er godkendt, er det ud fra den forudsætning, at der skal være drikkevand under landbrugsjorden i Danmark. Derfor underminerer det vores godkendelsessystem, når kommunalpolitikere vil gøre sig til dommer over et så fagligt, kompliceret emne som pesticidgodkendelse«, mener Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, over for Politiken.

Vandselskabernes organisation, Danva, følger også sagen med interesse, fordi den får betydning for lignende sager.

»Grundpillen i hele vores vandforsyning er adgang til pesticidfrit drikkevand. Så når en kommune overvejer at forbyde at bruge pesticider i nærheden af drikkevandsmagasiner, er vi glade i vandbranchen«, siger Danva’s formand, Lars Therkildsen.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ønsker ikke at kommentere sagen over for Politiken med henvisning til, at dette område er kommunernes ansvar.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen