Berlingske Business

Fondsbørsens tropiske fætter takker af

bøffel
Foto:

Med afnoteringen af United Plantation mister Københavns Fondsbørs den mest eksotiske danske aktie, der har gjort tropisk plantagedrift til big business.

Når Københavns Fondsbørs om få uger siger farvel til United Plantation Berhad efter 81 år som børsnoteret dansk selskab, er det samtidig et farvel til børsens suverænt mest eksotiske medlem, der blandt medarbejderne tæller både ugler og bøfler.

I de mange år som børsnoteret dansk selskab har plantageselskabet tilbudt danske investorer en hurtig genvej til et tropisk eventyr. Med base i Malaysia er United Plantation storproducent af kokosnødder og palmeolie, der på selskabets egne fabrikker raffineres til vegetabilsk olie og ikke mindst fedt, der indgår i ernæringen hos en stadig større del af verdens befolkning.

upb


Også i den vestlige verden indgår produkterne fra de tropisk varme plantager i den daglige ernæring, selv om man sjældent er bevidst om det, hvis man da ikke hører til den gruppe forbrugere, der minutiøst studerer indholdsdeklarationen på forarbejdede fødevarer fra store multinationale selskaber som Unilever og Nestlé.

Billedserie:  Det moderne plantageliv


Som bl.a. den falmede danske gigant Østasiatisk Kompagni er United Plantation frugten af initiativrige unge mænd, der sidst i 1800-tallet drog til Asien for at søge lykken og ikke mindst velstand. Siam, der nuværende Thailand, var en magnet for mange af disse danskere. H.N. Andersen grundlagde giganten ØK her, og United Plantation kan spore sin oprindelse tilbage til en af de mange danske officerer, der rodløse og frustrerede efter det katastrofale danske nederlag i 1864-krigen drog til udlandet.

Aage Westenholz var en af dem. Ganske vist var han civilingeniør, men med i bagagen var også en fortid som artilleriofficer i den danske hær, og den erfaring var guld værd, da Westenholz ankom til Siam i 1885. Det ekspansionsivrige franske kolonistyre i Indokina forsøgte at udvide den østasiatiske koloni ved at sende en fransk flådestyrke mod Bangkok, men assisteret af bl.a. Aage Westenholz og andre danskere lykkedes det thailænderne at slå franskmændene tilbage. Den indsats blev fyrsteligt belønnet af den taknemmelige thailandske konge, der bl.a. gav koncessionen på et elekricitetsselskab til danskerne.

Det var startskuddet til Aage Westenholzs erhvervskarriere, og kort efter århundredeskiftet var Westenholz initiativtager til et plantageselskab i Siams naboland Malaysia, hvor der var gode muligheder for at etablere gummiplantager.

portalen


Westenholz trak sig tilbage i 1911, og det var hans efterfølger, fætteren William Grut, der også havde en fortid i militæret, der i 1918 så de store kommercielle muligheder i oliepalmen. Palmen vokser vildt i Afrika, men da forsøg viste, at den også stortrives i det malaysiske klima, var fundamentet for United Plantation lagt.

I februar 1932 var man så vidt, at selskabet kunne børsnoteres i København, og små 20 år senere fik seskabet den store gevinst, da man ansatte den unge danske ingeniør Børge Bek-Nielsen. Han blev dynamoen i udbygningen og moderniseringen af selskabet og blev med tiden storaktionær i selskabet, ligesom han i Malaysia blev hædret med titlen Tan Sri Dato'Seri.

I 1969 blev selskabet sideordnet noteret på fondsbørsen i den malaysiske hovedstad Kuala Lumpur, og det er denne aktie, der nu er blevet så dominerende, at den for fremtiden skal være den eneste direkte børsnotering for United Plantation.

Børge Bek-Nielsen døde i 2005, og i dag er det hans sønner Carl og Martin Bek-Nielsen, der tegner firmaet som henholdsvis administrerende direktør og finansdirektør. De styrer i Malaysia og nabolandet Indonesien omkring 40.000 hektar plantage med primært oliepalmer. Det svarer til et område lidt mindre end Bornholm.

Danske investorer mister dog ikke helt muligheden for tropiske investeringer via den danske børs. United International Enterprise, der i 1980erne er udsprunget af United Planations ejerkreds, er fortsat noteret i København og ligger inde med en ejerandel i United Plantation på 46,1 procent. Også i det selskab er Bek-Nielsen familien en af de store aktører.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen