Berlingske Business

Firma trækker sig fra EU efter modstand mod genmodificerede afgrøder

Monsanto
Flere lande, herunder Frankrig, Tyskland og senest Italien, har indført nationale forbud på grund af en stærk offentlig modstand mod genmodificeringsteknologien. Dette billede stammer fra en demonstration i USA mod Monsanto. Foto:

Firmaet Monsanto, der var i gang med at teste mulighederne for at producere forskellige genmodificerede afgrøder i EU, har nu droppet planerne om at dyrke genmodificerede soyabønner, sukkerroer og flere typer af genmodificerede majs.

Administrerende direktør for Monsantos i Europa, Jose Manuel Madero, oplyste onsdag, at alle firmaets ansøgninger om at få lov til at dyrke de genmodificerede afgrøder i EU vil blive trukket tilbage »i de kommende måneder«. Firmaet vil ikke tilbagetrække sin ansøgning om at få fornyet godkendelsen af genmodificerede majs af typen MON810, der er den eneste genmodificerede afgrøde, der i dag dyrkes kommercielt i Europa, skriver Reuters.

Beslutningen om at trække ansøgningerne tilbage skyldes mangel på kommercielle perspektiver, oplyser Jose Manuel Madero, og Monsanto vil nu fokusere på det konventionelle marked for såsæd i Europa og på at sikre de nødvendige EU-godkendelser, så firmaet fortsat kan importere sine genmodificerede varer, der dyrkes i stor stil i USA og Sydamerika.

Flere biotekselskaber har imidlertid udtrykt frustration over EUs godkendelsessystem for genmodificerede afgrøder. Beslutninger forsinkes rutinemæssigt i årevis, og EU har i alt kun givet tilladelse til dyrkning af tre sorter.

En talsperson for Europa-Kommissionen, der forvalter EUs godkendelsessystem på området, bekræfter over for Reuters, at Monsanto har underrettet kommissionen om sin beslutning.

Mens Monsantos MON810-majs er blevet godkendt til dyrkning i hele EU, har flere lande, herunder Frankrig, Tyskland og senest Italien, indført nationale forbud på grund af en stærk offentlig modstand mod genmodificeringsteknologien.

I maj måned besluttede Monsanto, der var den sidste virksomhed, der dyrkede genmodificerede afgrøder i Danmark, at droppe sit danske foretagende, og de stærkt kritiserede genmodificerede afgrøder bliver således ikke længere dyrket på dansk jord.

Dengang sagde Brandon Mitchener, der er PR-ansvarlig for Monsantos i Europa, at virksomheden ikke vil bruge penge på at overbevise folk om at plante de genmodificerede afgrøder.

»I Europa sælger Monsanto kun genmodificerede majs i tre lande. Genmodificerede majs udgør under en procent af EUs dyrkning af majs på areal. Markforsøg er kun i gang i tre lande. Vi vil ikke bruge flere penge på at overbevise folk om at plante dem,« sagde han til DR.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen