Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Farvekrig i USA åbner muligheder for Chr. Hansen

10busmm.jpg
En større forbrugerkampagne mod kunstige farvestoffer i f.eks. Jelly Beans og M&M’s i USA kan åbne et nyt marked for ingrediensvirksomheden Chr. Hansen. PR-foto

Det er stadig salget af kulturer og enzymer, der trækker væksten hos ingrediensvirksomheden Chr. Hansen. Men selskabets topchef Cees de Jong øjner muligheder i på markedet for naturlige farver i USA med hjælp fra utilfredse forbrugere.

Med 61 pct. af omsætningen og den mest stabile indtjening, er det fortsat salget af kulturer og enzymer til fødevarer og dyrefoder, der trækker læsset hos den danske ingrediensvirksomhed Chr. Hansen.

Men måske er der også håb for selskabets division for naturlige farvestoffer, der ellers mest er kendt for at kæmpe med svingende priser på det vigtige råstof karmin, der udvindes fra nogle særlige skjoldlus.

Selskabets adm. direktør Cees de Jong ser i hvert fald med spirende optimisme på mulighederne for salg af naturlige farvestoffer i Jelly Beans og M&Ms hjemland USA.

»Culture & Enzymes-divisionen er en meget vigtigt del af Chr. Hansen og en stor vækstdriver. Health & Nutrition har gjort det rigtig godt i første halvår, men væksten vil blive mere moderat i andet halvår. Til gengæld begynder vi at se en øget interesse for naturlige farvestoffer især i USA, hvor man kan læse i medierne, at nogle af de store slutproducenter begynder at bløde deres holdning op,« siger Cees de Jong, der ikke er ene om at se en opblødning.

Flere af Chr. Hansens konkurrenter inden for naturlige farvestoffer udtaler til amerikanske specialmedier som Candyindustry.com og Confectionarynews.com, at de også oplever øget interesse for mere naturlige løsninger.

Kampagne mod kunstige farvestoffer

Det er især inden for slikproduktionen, at der er fokus på den udbredte brug af kunstige farvestoffer i USA. Det sker efter et års tid med kampagner fra forbrugerorganistioner. Den mest spektakulære er drevet af forbrugerorganisationen Center for Science in the Public Interest (CSPI), der er gået sammen med en opbragt mor, Renee Shutters fra New Jersey om at få slikgiganten Mars til at droppe kunstige farvestoffer i M&Ms.

Det sker dels med henvisning til en meget omdiskuteret videnskabelig artikel, der i 2007 konkluderede, at en række meget brugte, kunstige farvestoffer, gjorde børn hyperaktive, hvilket dog senere er blevet afvist af de amerikanske myndigheder dels med henvisning til, at Mars ikke bruger de kunstige farvestoffer i deres M&Ms i Europa.

Men debatten har raset og i februar i år meddelte schweiziske Nestlés amerikanske afdeling, at det ved udgangen af 2015 er slut med kunstige farve- og smagsstoffer i selskabets produkter i USA.

Mars holder stadig fast i, at kunstige farvestoffer i M&Ms’ene er ufarlig, men af en pressemeddelelse offentliggjort på selskabets hjemmeside i slutningen af februar, fremgår det, at selskabet arbejder på at finde naturlige erstatninger.

»At skifte til naturlige farver er ikke en proces, der sker på en nat, da det medfører særlige kompleksiteter og udfordringer,« hedder det blandt andet i meddelelsen fra Mars, der i øvrigt selv har været involveret i udviklingen af naturlig farve baseret på blågrønne alger.

Ifølge Candyindustry.com er der to store udfordringer ved at skifte til naturlige farver for slikproducenter. Den ene er, at naturlige farver er dyrere, den anden, at naturlige farver er mindre stabile, hvilket f.eks. kan give problemer i olieholdige produkter som chokolade, og hvis produktet udsættes for varme.

Væksten trukket op af Kina

Foreløbig kan man dog ikke aflæse øget interesse for naturlige farver i USA i Chr. Hansens halvårstal, der blev offentliggjort torsdag.

Salget i farvedivisionen voksede i regnskabsårets første seks måneder organisk med otte pct. til 80 mio. euro, hvilket svarer ti 20 pct. af Chr. Hansens omsætning, mens EBIT-marginen lå på beskedne 7,3 pct. Væksten blev først og fremmest trukket af et godt andet kvartal for farvedivisionen i Kina, hvor Chr. Hansen har indledt en ny satsning efter at have omorganiseret sit kinesiske datterselskab. For hele året forventer Cees de Jong en vækst i salget af naturlige farve på mellem fem og ti pct.

Overordnet set fastholdt Cees de Jong forventningerne til resten af regnskabsåret, efter et overraskende stærkt halvårs regnskab. Chr. Hansen voksede organisk med 11 pct. og nåede en omsætning på 397 mio. euro, mens driftsdindtjeningen fortsat var noget under pres i første halvår. Blandt andet fordi selskabet fortsat var i gang med at tage et nyt gæringsanlæg i Avedøre ved København i brug, og fordi omorganiseringerne i Kina har krævet investeringer.

Men Cees de Jong forventer ikke, at omsætningen kan fortsætte med samme vækstrater som i første halvår. Blandt andet fordi Chr. Hansen har mistet en stor kunde i Health & Nutrition-divisionen, tror han på, at presset på indtjeningen letter i andet halvår. Derfor forventer Cees de Jong fortsat en omsætningsvækst på syv til ni pct. og en EBIT-margin, der vil overstige 26,5 pct.

Halvårsregnskabet, der også lovede ekstraordinært udbytte på 115 mio. euro til udbetaling i forbindelse med 3. kvartalsregnskabet 1. juli, fik en positiv velkomst på børsen. Chr. Hansen-aktien steg torsdag med XX pct.

Til gengæld mener aktieanalytiker i Sydbank Morten Imsgard ikke, der er så meget mere at komme efter for aktionærerne på kort sig.

»Værdiansættelsen af aktien afspejler efter vores vurdering meget høje forventninger til den fremtidige salgs- og indtjeningsvækst. Vi har svært ved at identificere kortsigtede positive kurstriggere for Chr. Hansen-aktien på det nuværende kursniveau,« skriver Morten Imsgard i en kommentar til regnskabet og ændrer anbefaling fra »hold« til »sælg«.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen