Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Fairtrade under pres i krisetid

Danskerne vil gerne være ansvarlige forbrugere, der køber fairtrade-produkter, men i krisetid er det trods alt pengepungen der bestemmer. Derfor venter der Fairtrade-producenterne store udfordringer.

En årrække med voldsomme vækstrater ser ud til at bremse kraftigt op for landets Fairtrade-producenter.

De sidste par år har Fairtrade-produkter vundet stort indpas hos de danske forbrugere, men ifølge Judith Kyst, der er generalsekretær i Fairtrade-mærket Danmark, det tidligere Max Havelaar, kommer krisen til at kunne mærkes på de socialt ansvarlige produkter.

»De sidste par år har fairtrade været inde i en fantastisk god periode, der er kommet mange flere produkter til end bare kaffe og bananer, og forbrugerne er blevet meget mere bevidste og klar over vores tilstedeværelse. Nu er vi så inde i en periode, hvor forbrugerne holder pengene tættere til kroppen, og derfor udvikler det hele sig ikke lige så hurtigt,« siger hun.

Skal de høje vækstrater genfindes efter krisen, kommer det derfor til at kræve meget af både producenter og forhandlere.

»Den store udfordring nu ligger i at udvikle fairtrade fra en trend til noget mainstream, noget blivende. Vi ser gerne, at fairtrade bliver lige så mainstream som økologi er, men det kræver, at der bliver taget store spadestik, udviklet en masse nye produkter og flyttet store volumener,« siger Judith Kyst.

Mod billigere varer
De Fairtrade-mærkede produkter, der kort fortalt giver bedre arbejdsvilkår for arbejdere i Afrika, Asien, Syd- og Mellemamerika ved at sikre bønderne bedre handels­aftaler, er især presset af, at forbrugerne i krisetider søger mod de billigere alternativer og henlægger store dele af dagligdagens indkøb til disocuntbutikkerne. Og selvom både Coop, Dansk Supermarked, Rema1000 og Kiwi i forvejen forhandler en lang række fairtrade-produkter, kan det blive svært for producenterne at overtale butikkerne til, at de skal smide flere af de fairtrade-mærkede varer på hylderne. Det siger konsulent ved Retail Institute Scandinavia, Kapser Baldvinsson.

»Detailhandlen tøver formentlig lidt med at tage nye produkter ind for tiden. Det kan være farligt for dem at satse på nye varer, når forbrugerne er lidt tilbageholdne og det kan selvfølgelig godt få en negativ betydning for nogle af fairtrade-producenterne.«

»Vi kommer igen«
Han er dog overbevist om, at fairtrade i det lange løb nok skal komme igen.

»Det er en del af det skifte, der er sket med forbrugernes tankegang i en årrække, hvor man forsøger at tænke flere værdier ind i forbruget. Det er blevet parkeret lidt under krisen og her i 2009, men budskabet er efter min mening lige så stærkt om et år, og efterspørgslen vil stige igen.”«

Også chefkonsulent i Dansk Erhverv, Lotte Engbæk Larsen, har tiltro til, at det vil lykkedes fairtrade at blive mere end en trend og peger på økologien som et foregangseksempel.

»Økologi vokser fortsat, selvom finanskrisen har ramt, og det viser jo, at man godt kan gå fra at være trend til at være en dagligdagsnødvendighed, selv i økonomiske krisetider. Økologi har selvfølgelig 20 år på bagen og et stort forspring, men med globaliseringen og den øgede ansvarsbevidsthed kan fairtrade sagtens få samme status som økologi, det tager bare noget tid.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen