Berlingske Business
10:38Bjarne Corydon ny chef for Børsen

Efter tomme kølediske: Nu kan du igen sætte tænderne i økokød

Økologi
Coop og Dansk Supermarked Group, landets to største dagligvarekoncerner, har et klart budskab til økologiske producenter, slagterier og handelsfirmaer: »I må gerne levere mange flere og meget større mængder varer.« Foto:

Forbrugerne skriger efter mere økokød. Men både Dansk Supermarked og Coop beroliger dem med, at der snart bliver fyldt op med økologisk svinekød i kølediskene. Og fra 1. august begynder Thises bønder at sælge økologisk oksekød til Coop.

»Kære kunde. Da priserne på økologisk kød er faldet markant i det sidste års tid, har det resulteret i, at vi oplever en del udsolgte varer på netop disse produkter.«

Denne besked får kunderne i SuperBrugsen i forretningen på Brønshøj Torv for tiden på et skilt ved butikkens køledisk for de økologiske varer.

Forklaringen er, at forbrugere i dette supermarked som i andre dagligvarebutikker skriger efter mere økologisk kød. Og det har de gjort rigtigt længe. Kølediskene er ofte tomme eller halvtomme. Manglen gælder for både svine-, okse- og kyllingekød. Hver uge bestiller butikkerne betydeligt mere økologisk kød hjem, end dagligvarekædernes leverandører er i stand til at efterkomme.

Coop og Dansk Supermarked Group, landets to største dagligvarekoncerner, har et klart budskab til økologiske producenter, slagterier og handelsfirmaer:

»I må gerne levere mange flere og meget større mængder varer.«

Især er kød en mangelvare. F.eks. er Føtex, der er ejet af Dansk Supermarked, kun i stand til at levere halvdelen af det økologiske kød, som forbrugerne efterspørger.

»Vi prøver at sende økologisk kød ud til de butikker, hvor efterspørgslen er størst. Derfor får vores butikker i København og Aarhus mere økologisk kød end butikkerne i de fjerneste dele af Danmark,« siger Thor Jørgensen, administrerende direktør i Føtex.

Jeppe Dahl Jeppesen, indkøbsdirektør for ferskvarer i Dansk Supermarked, ser heller ingen grund til at skjule, at koncernen oplever stor mangel på økologisk kød.

»Det problem kæmper vi hele tiden med. Vores udfordring er, at det er svært at få mængder nok af økologiske varer til vores kæder Føtex, Bilka og Netto. Fersk svine-, okse- og fjerkræ plus kødpålæg og pølser er blandt de produkter, vi har allermest mangel på. Selv om vi har meget, så har vi slet ikke nok, hvis forbrugerne vil købe ind med god samvittighed på dyrenes vegne,« siger han.

Koncernen arbejder sammen med Dyrenes Beskyttelse og Landbrug & Fødevarer for at gøre det nemmere for og hjælpe små som store producenter med at komme i gang med at omlægge til mere dyrevelfærd. I sidste uge holdt Dansk Supermarked en dyre­velfærdskonference i Aarhus. På konferencen fik Dansk Supermarked ifølge indkøbsdirektøren positive kontakter med mange leverandører og kødproducenter.

»Jeg håber, at vi inden for det næste år har de mængder af svine-, okse- og kyllingekød, vi har behov for i både Føtex, Bilka og Netto,« siger Jeppe Dahl Jeppesen.

12BUSBertel-og-svinene-1522.jpg

Partnerskab

Også Coop skruer op for blusset. For eksempel på økologisk svinekød. Den 1. oktober har Coop premiere på salg af kød fra »Poppelgrise fra Hestbjerg«.

Med partnerskabet med Bertel Hestbjerg fra Hestbjerg Økologi, Danmarks største økologiske svineproducent, regner Coop med at kunne dække 60 procent af efterspørgslen på økologisk svinekød i Irma, Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen.

Coop venter, at de resterende 40 procent bliver dækket af koncernens nuværende leverandør, Friland, der er ejet af Danish Crown.

»Vi glæder os til at sælge kødet fra Bertel Hestbjerg. Vi ser jo hele tiden, at der er højere efterspørgsel fra vores forbrugere efter produkter fra dyr med mere dyrevelfærd, end vi kan efterkomme. Det drejer sig ikke alene om økologisk svinekød, men også andre animalske produkter,« siger Esben Meier, kategorigruppechef for kød.

gris7

Efterspørgslen svinger fra uge til uge. I øjeblikket kan Coop kun levere 60-70 procent af det svine- og oksekød, der bliver efterspurgt af kunderne, siger Esben Meier. Det beklager han.

»På økologisk oksekød er vi ramt af, at der bliver slagtet alt for få økologiske køer i Danmark. Vi kan kun servicere vore butikker med i gennemsnit 60-70 procent af det økologiske oksekød, forbrugerne efterspørger. Det er et problem og ingen god situation,« siger Esben Meier.

pix: øko

Men leverancerne ventes at blive markant bedre inden for kort tid, når Coop begynder at modtage økologisk oksekød fra Thise & Ko. Det er en sammenslutning af mælkeproducenter, som leverer økomælk til Thise Mejeri, som i mange år har solgt mejeriprodukter til Coop.

»Thise & Ko begynder at køre løs med markedsføring fra 1. august. Vi regner med at sælge oksekød til Coops butikker fra omkring 5.000 kreaturer om året,« siger Poul Petersen, adm. direktør i Thise Mejeri.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen