Berlingske Business

Dyrevelfærd eller eksport: Lunde Larsen uenig med forgænger

Lunde beklager tone i Facebook-opslag om Ida Auken
Den nye miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen Foto:

Selv om den statslige mærkningsordning på svinekød er slået op på dyrevelfærd, handler ordningen om at gavne dansk eksport, slog den tidligere miljø- og fødevareminister fast i en tale til landbruget. Ordningen gavner forbrugerne og dyrevelfærden, lyder det fra nye minister.

Det var ikke kun halm og mere plads til søde, velsmagende grisebasser, der lå til grund for den statslige mærkningsordning, som er en del af regeringens landbrugspakke.

Også mulighederne for eksportgevinster for svinebranchen var på dagsordenen for regeringen, som blandt andre Coop-topchef Peter Høgsted har påpeget.

I forhenværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) nytårstale til landbruget, som Maskin­bladet offentliggjorde 1. januar på YouTube, fremhæver ministeren mulighederne for eksport som følge af den nye mærkningsordning.

Mærke

»Vi introducerer et såkaldt dyrevelfærdsmærke. Det har især været ønsket fra svinebranchens side og kan betyde noget i forhold til eksportmuligheder. Man går simpelthen ind nu og kan mærke et produkt i forhold til den dyrevelfærd, de har mærket i staldene, og mon ikke det kan forbedre eksportmulighederne i forhold til Sverige,« sagde hun i talen.

Strenge krav hinsidan

Og netop muligheden for at eksportere til Sverige er en af årsagerne til, at den nye ordning laves, lyder det fra Coop-direktør Peter Høgsted.

»Dansk svinekød kan ikke eksporteres til Sverige på grund af de strammere regler for dyrevelfærd, og det er det, man forsøger at løse med det her. Det handler om eksport – ikke om dyrevelfærd,« siger han til Berlingske Business.

Arla slår sig sammen med egyptisk mejerigigant

Eksporten af svinekød til Sverige har længe været udfordret af de mere strikse krav, man opererer med hinsidan. For godt et år siden satte det svenske medie SVT kritisk fokus på forholdene i de danske grisestalde i en dokumentar, hvor man blandt andet dvælede ved den udbredte aflivningsmetode herhjemme, hvor smågrise bliver aflivet ved at deres hoved knuses mod beton­gulvet. Det fik supermarkedsgiganten ICA til at rasle med sablen og true de danske svineproducenter med en boykot.

En sådan realiserede den svenske detailkæde City Gross tilbage i 2014, da man helt boykottede dansk svine­kød med dårlig dyrevelfærd som begrundelse.

Eva Kjer Hansen ønsker i dag ikke at uddybe sin udtalelse i nytårstalen over for Berlingske Business.

29BUSDan-Joergensen.jpg

Hendes afløser på ministerposten, Esben Lunde Larsen (V), har dog flere gange fremhævet dyrevelfærd som det primære sigte med den nye ordning. I sidste uge sagde ministeren til Jyllands-Posten, at det er forbrugerne og dyrevelfærden, der er i centrum for den nye mærkningsordning.

»Det nye mærke handler i al sin enkelhed om at give flere forbrugere mulighed for at købe svinekød fra grise, som er opvokset under bedre forhold og derved skabe en forbrugerdrevet udvikling af dyrevelfærden i de danske stalde,« lød det fra ministeren i Jyllands-Posten.

Det har ikke været muligt for Berlingske Business at få en kommentar fra Esben Lunde Larsen, da han er på udvalgstur i Holland.

Danish Crown

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen