Berlingske Business
12:18Athena har solgt tysk vindmøllepark

Det store brag eller de mange små?

KONGE
Overskrift
Erhvervsjournalist, Jesper Kongskov. Foto:
 

Carlsberg er for anden gang på tre måneder ude i en større fyringsrunde. Over 100 medarbejdere i stabsfunktioner fyres, og der ændres samtidig i topledelsen. Mens medicinalselskabet Lundbeck forleden fyrede 1.000 mand i ét hug, og den nye topchef Kåre Schultz fik ros for sin handlekraft, fik Carlsbergs nye topchef, Cees ’t Hart, en mere blandet modtagelse på sin første offentlige optræden.

Derfor kan det undre, at den nye stærke mand øverst i direktionen i Carlsberg ikke offensivt går ud og melder forandringerne ud. Det kan også undre, at Carlsberg vælger en strategi for sine fyringsrunder, som kommer drypvist. Der er ikke noget i en organisation, der skaber uro som rygter og snak på gangene om fyringer. Det er gift for en effektiv organisation, som risikerer at miste fokus og momentum. Ingen siger, at det store brag, som Schultz lavede i Lundbeck, er nogen sjov oplevelse for de ansatte. Men så er det i det mindste ude i det åbne og overstået på én gang.

Når det samtidig står klart, at Carlsberg er på vej med flere tiltag, der kan betyde fyringer og forandringer, vil usikkerheden fortsætte en rum tid endnu. Det er farligt i Carlsberg, der i den grad har brug for at finde sine ben igen efter et katastrofalt halvårsregnskab, hvor den forventede skuffelse på de østeuropæiske markeder blev suppleret af en overraskende skuffelse på Carlsbergs vesteuropæiske markeder. Vesteuropa havde ikke leveret de ventede effektiviseringsgevinster, og det kostede på resultatet.

Koncernfinansdirektør Jørn P. Jensen signalerede til investorerne, at det skyldtes, at ledelsen havde stillet højere krav, end medarbejderne kunne leve op til. Ikke et godt signal på så kritisk et tidspunkt for virksomheden.

Uanset rationalet i at foretage én stor fyringsrunde eller flere små, når der skal gøres hovedrent i en virksomhed i krise, så er der store forandringer på vej i Carlsberg.

q

Lytter man til signalerne fra Cees ’t Hart, kommer han til at tage hårdt fat i Carlsberg og er klar til at gennemføre massive forandringer. Og det sker med stor og tydelig opbakning fra bestyrelsesformand Flemming Besenbacher.

Nu er topledelsen blevet slanket. Spørgsmålet er så, hvor meget der skal renses ud af ansatte og bryggerier i eksempelvis Rusland, og om Hart planlægger helt at trække bryggeriet ud og droppe markeder, hvor Carlsberg ikke gør det godt nok, for at fokusere på kernemarkeder, der kan vise vækst. Også nogle af de mange, mange varemærker kan falde for sparekniven.

Vi må vente helt til foråret med at se Harts endelige strategiplan for Carlsberg. Først her er han klar, og først her vil det fulde billede af ændringerne i Carlsberg stå klart. I mellemtiden vil uroen trives i bedste velgående blandt Carlsbergs medarbejdere.

q

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen