Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

»Det her handler ikke om dyrevelfærd«

Detailhandlen profilerer sig hensynsløst på bekostning af ægproducenterne, siger Bent Jensen, der risikerer at stå med en ubetalt millionregning, når de sidste buræg er fjernet fra butikkerne.

I en ellers gennemført automatiseret produktion er det et overraskende omstændeligt arbejde at slå 20.000 burhøns ihjel. Først skal tusindvis af bure åbnes ét efter ét, så skal hønerne tages ud ved benene, og så skal de tre ad gangen bæres ud af stalden, hen til en lastbil, hvor de bliver smidt ned i en tragt til et lastrum, hvor de gasses. Fra buret åbnes, tager det cirka tre minutter, før hønen er død.

»Det tager tyve mand en dags arbejde at slagte 10.000 høns,« konstaterer Bent Jensen.

20BUSBurh-ns-192329.jpg

For et par uger siden måtte én af hans kollegaer i Jylland igennem besværet. Hønerne var røget under kostprisen. Og så handles der konsekvent i et landbrug, der er presset på indtjeningen. 20.000 burhøns blev slagtet, og nu står burene tomme.

Artiklen fortsætter under billedet
burhøne
I dag er der otte burhøns samlet i et bur, der giver hver høne 750 cm2 plads – tidligere var det 600 cm2 i bure. Derudover er der kommet en rede i buret, en siddepind og et skrabeareal. Foto : Claus Fisker

Så vidt er det ikke kommet for Bent Jensen endnu. Hans »hønseri«, som han kalder det, nær Ølgod i det midtjyske tæller endnu 113.000 høns, og de høns, der slagtes, har udtjent deres værnepligt.

Men som dets beboere har hønseriet fået en udløbsdato. I løbet af de senere år har den ene dagligvaregigant efter den anden valgt at fjerne buræg fra varehylderne. Og når Coop, Aldi, Rema1000, Aldi og Dagrofa med kæderne Meny, Kiwi, Spar, Min Købmand og LetKøb som de sidste har udfaset buræggene, vil det stort set ikke længere være muligt at købe produktet i et dansk supermarked. Dagligvarebranchen forklarer beslutningen med, at man blot følger forbrugernes ønsker. Salget af buræg er faldet drastisk de senere år, mens skrabe-, frilands- og økologiske æg er blevet valgt til.

»Men så skal man bare lige huske på, at 40 procent af de solgte æg i første kvartal i år var buræg. Og dem bliver der altså ikke lavet kampagner for,« siger Bent Jensen.

(ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER TV-INDSLAGET ).

 

Velfærdsforbedringer

Bent Jensen viser rundt i staldene på gården nær Hejbøl i det midtjyske. Sammen med de 24 øvrige burægsproducenter i landet investerede han tilbage i 2011 en god håndfuld millioner kroner i nye anlæg efter nye krav fra EU.

I dag er der otte burhøns samlet i et bur, der giver hver høne 750 cm2 plads – tidligere var det 600 cm2 i bure. Derudover er der kommet en rede i buret, en siddepind og et skrabeareal.

æg

»Det er en klar velfærdsforbedring. Og i virkeligheden har vi nok dummet os ved ikke at have valgt at kalde det noget andet end buræg,« siger Bent Jensen.

»Når folk kommer og ser burene, bliver de altid positivt overraskede. De tror, at hønerne her er helt afpillede for fjer, syge og stressede, og så bliver de overraskede, når det slet ikke forholder sig sådan,« tilføjer han.

Bent Jensen understreger flere gange, at hans frustation ikke handler om dyrevelfærd.

»Hvis forbrugerne vil have noget andet end buræg, så fint med det. Men her går supermarkederne ind og bestemmer på vegne af forbrugerne. Buræg er jo stadig de foretrukne hos kunderne,« konstaterer han.

Artiklen fortsætter under billedet
Burhøne
I løbet af de senere år har den ene dagligvaregigant efter den anden valgt at fjerne buræg fra varehylderne. Og når Coop, Aldi, Rema1000, Aldi og Dagrofa med kæderne Meny, Kiwi, Spar, Min Købmand og LetKøb som de sidste har udfaset buræggene, vil det stort set ikke længere være muligt at købe produktet i et dansk supermarked. Foto : Claus Fisker

Hænger på millionregning

Udfordringen for Bent Jensen og hans kolleger er den regning, investeringen i de nye anlæg har efterladt. I landbruget opererer man gerne med en afskrivningsperiode på omkring 15-20 år, og når Coop, som den sidste dagligvarekæde stopper salget i 2020, er anlæggene altså langtfra at være betalt ud.

Samlet investerede de 25 burægsproducenter 300 til 350 mio. kroner i de nye anlæg, så når kalenderen viser 2020 mangler de fleste fortsat at betale en god håndfuld millioner af på investeringen.

»Og så går man jo konkurs, og så er det jo altså huset og hjemmet, der står for,« konstaterer Bent Jensen.

Han har svært ved at forstå, hvorfor supermarkederne ikke advarede producenterne, inden man investerede i de dyre anlæg.

»Nu kommer man så få år efter og siger, at vi skulle have forudset udviklingen. Men udviklingen er jo, at forbrugerne stadigvæk vil have buræg. Det er supermarkederne, der driver den her udvikling,« siger Bent Jensen.

rema1000

»For mig at se scorer supermarkederne gratis PR på vores bekostning. De har ikke noget at tabe på det, for folk køber jo bare nogle andre æg i stedet,« mener Bent Jensen.

Han efterlyser også en mere nuanceret debat om den dyrevelfærd, der ligger til grund for supermarkedernes beslutning.

»Lige nu er der to parametre, der måles på, og det er plads og sollys, men hvad med dødelighed og sygdomme? Her er buræg jo den bedste produktion. Jeg siger ikke, at buræg nødvendigvis har den bedste dyrevelfærd, men der er altså problemer ved alle produktionsformer,« konstaterer han.

Billede

»Det her handler ikke om dyrevelfærd. Det er et gratis PR-stunt for supermarkederne, der går udover os,« siger Bent Jensen.

0 Kommentarer

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen