Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Derfor kan ny landbrugspakke blive dyr for bankerne

mark
Pressede halmballer på mark. Foto:

Der skulle både pres og gulerod til for at få bankerne til at være med at hjælpe dead man walking-landmænd videre. Men erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen(S) kom godt i mål.

Der var både tvivl og modvilje, da en lille gruppe højt placerede finansfolk blev præsenteret for en politisk hjælpepakke til landbruget for nogle uger siden. Men mandag klokken halv ti gik pakken i luften på et prominent pressemøde med erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) som vært, men med deltagelse af både Danske Bank-direktør og formand for Finansrådet, Tonny Thierry Andersen, næstformand og Nordea-direktør Peter Lybecker, fødevareminister Dan Jørgensen (S) og landbrugstoppen med Martin Merrild og Karen Hækkerup i spidsen plus en række af finansverdenens toplobbyister.

Som Berlingske Business afslørede i sidste uge var der tale om et langstrakt forhandlingsforløb, som skal hjælpe til med at løse en af dansk erhvervslivs største udfordringer, den indtjeningskriseramte og dybt forgældede landbrugssektor, som også står over for ejerskifter fra gamle til unge landmænd.

Læser man ned i den fem sider lange aftale, skal man helt frem til sidste side, før man ser, hvad der for alvor pressede bankerne til at gå ind for aftalen. For her beskriver de involverede parter, at man vil arbejde for at få nedbragt antallet af konkurstruede bedrifter og styrke grundlaget for udvikling i landbruget. Målet er, at »antallet af bedrifter med høj gæld og svag likviditet gennem rekonstruktioner og ejerskifter er markant nedbragt ved udgangen af 2017 i forhold til 1. januar 2015«.

Det minder mistænkeligt meget om de måltal, som Berlingske Business beskrev torsdag. Hensigten er, at landbruget skal af med dead man walking-landbrugskunderne, som der er nedskrevet på, men hvor banken endnu ikke har haft mod til eller råd til at tage det tab, der skal til for at få en kriseramt landmand væk fra gården. Det er forståeligt nok, for i mange tilfælde vil hele bankens engagement med landbrugsejendommen være tabt. Desuden understreger man endda i aftalen, at realkreditten også risikerer at tabe penge på de nødlidende landbrugskunder. Det kan altså blive en ret dyr omgang for en række af de landbrugstunge banker, der i forvejen har det svært på Bank-Researchs/Niros liste over risikobanker, som Berlingske Business bragte mandag.

Omvendt er det også i den fremadrettede proces, at Henrik Sass Larsens hjælpepakke bliver brugbar for både landbruget og bankerne. For pakken hjælper med til at gøre det økonomisk muligt for bankerne at hjælpe disse landmænd videre. Og det kan der være mange forskellige løsninger på alt efter landmandens dygtighed, alder og økonomiske situation.

Lundhedevej 25, Grindsted

Hvis vi tager den aldrende landmand eller den ineffektive landmand først, har det været meget svært for dem at komme ud af erhvervet, fordi der trods de lave renter ikke er mange købere til at overtage gården i disse år. Landmænd under 35 år udgør tillige en faldende andel, som nu er på under tre procent af erhvervet. Og dem, der er, kan næppe fremvise den egenkapital, der skal til for at overtage et landbrug af rimelig størrelse, som let koster 30-40 millioner kroner.

I det tilfælde vil det være muligt for den unge landmand at få et økonomisk rygstød i form af et ansvarligt lån fra en ny investeringsfond (Dansk Landbrugskapital), der oprettes med 500 millioner kroner fra staten og 1,5 milliarder kroner fra private investorer, for eksempel pensionskasser. Der vil også være mulighed for at få hjælp fra en investeringspakke på 850 millionerkroner til en udvidelse af produktionen, for eksempel til nye staldanlæg. Den slags investeringsvillig kapital har længe manglet i processen for at gøre dansk landbrug mere rentabelt.

Er der derimod tale om en dygtig effektiv landmand, som har foretaget nogle uheldige spekulationer, ramt markedet forkert eller har haft sygdom hos dyrene på gården, lægger pakken op til, at han skal have hjælp til at få nedskrevet sin gæld. Det sker allerede i dag. Men det giver nogle forståelige konflikter med de landmænd, som har betalt enhver sit, men som ikke står til at få eftergivet gælden i banken. Det kan delvist løses ved, at banken i stedet laver en betinget gældseftergivelse, eller at gælden indefryses, så banken kan få noget tilbage, hvis det går bedre end forventet. Det sørger et nyt regelsæt i Finanstilsynet for at bakke op.

Landmænds gæld skræmmer bankerPIX

Uanset hvad bliver det svært at vurdere hvilke landmænd, der skal have hjælp, og hvilke der må forlade gården. Her vil bankerne fortsat have en nøglerolle, men også eksperterne fra den nye investeringsfond vil utvivlsomt få en del af skulle have sagt. Går det ikke hurtigt nok, vil bankerne mærke myndighedernes ånde i nakken. Bankerne skal således stå ret på årlige møder med ministeren.

Oprydningen/redningen af landbruget bliver på kort sigt en dyr omgang for de banker, som bliver tvunget til at speede op i afviklingen af de dårligste landbrug. Men på sigt kan pakken betyde, at der igen bliver sunde landmænd at låne ud til, ligesom dansk landbrug, følgearbejdspladser og eksporten utvivlsomt får gavn af pakken.

Med det in mente aftvinger Henrik Sass Larsens kamp for landbruget respekt.

Samråd om stigende bidragssatser

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen