Berlingske Business

Danske Ikea-kødboller kommer fra hestekøds-leverandør

Ikea Danmark har modtaget kødboller fra en svensk leverandør, som er involveret i hestekødsskandalen. Alt salg af kødboller stopper i Danmark, mens der testes for hestekød.

Ikea Danmark bekræfter over for DR Nyheder, at de kødboller, der serveres i de danske varehuse, kommer fra samme leverandør, som leverer kødboller til Tjekkiet. I de tjekkiske Ikea-butikker blev der i går, mandag, fundet hestekød i en leverance, som den svenske leverandør Gunnar Dafgård AB har leveret til Ikeas tjekkiske restauranter og bistroer.

Nu har Tina Würgau Lindhardt, som er kommunikationsansvarlig for Ikea Danmark, altså meddelt, at de danske og tjekkiske kødboller kommer fra samme leverandør.

»Jeg kan bekræfte, at kødbollerne til Ikea Danmark leveres af den svenske leverandør Gunnar Dafgård AB, samme leverandør som leverer til Tjekkiet,« skriver Tina Lindhardt i en mail til DR Nyheder.

Tidligere mandag sagde samme kommunikationsansvarlige til Berlingske Nyhedsbureau, at kødbollerne solgt fra danske restauranter og bistroer ikke er fra samme parti kødboller som det, der blev sporet hestekød i, i Tjekkiet. Man er nu gået i gang med at undersøge, hvorvidt der også er rester af hest i den danske leverance.

»I mellemtiden har vi valgt at stoppe salget af kødboller i vores danske restauranter og bistroer. Det har vi gjort for at lade tvivlen, om end den er meget lille, komme vores danske kunder til gode,« forklarede Tina Würgau Lindharth til Berlingske Nyhedsbureau mandag.

Ikea forventer at få svar på, om kødbollerne, der er solgt i Danmark, har indeholdt hestekød i løbet af nogle dage.

Fødevarestyrelsen meddelte tidligere mandag til politiken.dk, at den ville undersøge Ikeas kødboller efter fundet af hestekød i det tjekkiske parti.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen