Berlingske Business

Dansk restaurant-konge vil købe op i Sverige

Burger King
Den danske grundlægger af fastfoodkæden Sunset Boulevard, Jeppe Droob, vil købe en af Sveriges største restaurant-koncerner, som blandt andet driver Burger Bing og TGI Fridays. Det svenske selskab omsættter for omkring 640 mio. danske kroner.  Foto:

Danske Jeppe Droob vil have en større bid af den svenske restaurationsbranche og har givet et købstilbud på samtlige aktier i en af Sveriges største fastfoodkoncerner.

46-årige Jeppe Droob åbnede for knap 20 år siden sin første sandwichbar i Odense Banegårdscenter. To år efter fulgte restaurant nummer to i hjembyen Esbjerg. Siden har Jeppe Droob føjet yderligere over 40 Sunset Boulevard-restauranter til samlingen, så kæden i dag er landets næststørste kun overgået af burger-mastodonten McDonalds.

Jeppe Droob satser nu også på at blive en markant aktør på det svenske restaurantmarked, da danskeren har afgivet et tilbud på samtlige aktier i selskabet Nordic Service Partners, der i 2014 havde en omsætning på over 640 mio. kr. Den svenske fastfood-kæmpe driver mere end 60 Burger King-restauranter i Danmark og Sverige og har derudover et franchisesamarbejde med kæderne Kentucky Fried Chicken og TGI Friday's.

Rollemodeller

Den esbjergensiske restaurant-konge har det bedst med at holde sine forretninger under offentlighedens radar, men da han i forvejen ejer næsten 30 pct. af det svenske selskab, er han ifølge svenske børsregler tvunget til at gøre jagten på at udbygge sit ejerskab offentligt. Danskeren tilbyder 18 svenske kroner pr. aktie, hvilket faktisk er under den pris, som aktien bliver handlet for torsdag eftermiddag i Stockholm. Derfor er det svært at forestille sig, at de eksisterende aktionærer i restaurant-virksomheden ligefrem vil flokkes om købstilbuddet fra Jeppe Droob, som i forvejen er at finde i selskabets bestyrelse.

Den 46-årige dansker har afgivet købstilbuddet via sit holdingselskab Danske Koncept Restauranter, som for regnskabsåret 2013 kom ud med et overskud på 22,7 mio. kr. før skat.

Restaurant-eventyret med Sunset Boulevard tog sin begyndelse for Jeppe Droob på en rejse til Australien i 1994, hvor den dengang 26-årige vestjyde undervejs spiste på forskellige restauranter og langsomt begyndte at forme idéen om et sundere svar på en fastfoodkæde.

»Hjemme i Esbjerg var sandwich noget med to skiver brød, der blev klasket sammen. Jeg tænkte, at det måtte kunne gøres bedre og sundere, sagde Jeppe Droob i et interview fra 2008.

Business.dk har forgæves forsøgt at få et et interview med Jeppe Droob, men i en pressemeddelelse forklarer Droob, at hans mulige opkøb i den svenske fastfoodkoncern ikke får indflydelse på selskabets strategi eller planer for fremtiden.

Manden bag den danske sandwichkæde - 1

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen