Berlingske Business

Danmark laver flere svin men mindre mælk

Billede
Tallene dækker perioden fra 1. juli til slutningen af september. Her blev der produceret otte millioner svin, en stigning på 2,1 procent i forhold til samme periode i 2015. Foto:

Danmark er fortsat storproducent af svin. Til gengæld har krisen hos mælkebønderne sendt mælkeproduktionen ned. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Tallene dækker perioden fra 1. juli til slutningen af september. Her blev der produceret otte millioner svin, en stigning på 2,1 procent i forhold til samme periode i 2015.

- Stigningen skyldes flere slagtninger og især en større eksport af smågrise, der nu udgør 99 procent af de levende, eksporterede dyr. Det er primært Tyskland og Polen, der er aftagerlande, skriver Danmarks Statistik.

12BUSBertel-og-svinene-1522.jpg

Ifølge tallene var der per 1. oktober 12,3 millioner svin i Danmark.

Skeler man til kvæget, steg produktionen med 6,2 procent i kvartalet til 134.400 styk.

Det til trods faldt den samlede "animalske produktion" i kvartalet, fordi mælkeproduktionen dykkede markant.

De seneste år har været præget af en dyb krise for mælkebønderne, da et overudbud har medført et prisfald.

svinekød

Det har sendt produktionen i tredje kvartal ned med fire procent til 1330 millioner kilogram i kvartalet.

- Det er første gang siden mælkekvotens ophør 1. april 2015, at mælkeproduktionen opgjort på kvartal er faldet, skriver Danmarks Statistik.

Mens den samlede mælkeproduktion er faldet, bliver der produceret mere og mere af den for landmændene mere lukrative økologiske mælk.

Der blev produceret 124 millioner kilogram økologisk mælk i tredje kvartal, en stigning på 6,6 millioner i forhold til for et år siden.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen