Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Chr. Hansens hollænder smører olie på hjulene og fintuner motoren

I knap to år har hollandske Cees de Jong været topchef for ingrediensvirksomheden Chr. Hansen og uden de store revolutioner har han fintunet den velkørende forretning og skabt stabil vækst.

Det er i dag godt to år siden, Chr. Hansen fik ny topchef. Hollandske Cees de Jong afløste ingrediensvirksomhedens mangeårige administrerende direktør Lars Frederiksen, som forlod virksomheden efter at have drevet den under en kapitalfond og siden sikret, at selskabet blev børsnoteret og fik Novo A/S som storaktionær.

Få måneder senere i september 2013 præsenterede Cees de Jong en ny strategi for selskabet, som hurtigt fik prædikatet kedelig. Men kedelig eller ej. Siden Cees de Jong tiltrådte, er Chr. Hansens aktiekurs steget med 62 procent, men har dog i perioder haft svært ved at holde trit med det toneangivende indeks, C20 Cap, som er vokset 71 procent siden april 2013.

Samtidig har nøgletal som organisk vækst og EBIT-margin ligget nogenlunde stabil, men uden markante forbedringer, som i perioden op til Cees de Jongs tiltræden.

Berlingske Business har derfor inviteret sig selv på besøg hos Cees de Jong for at høre, hvordan han selv synes, det er gået i hans første to år som topchef i Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet
cees3
Der, hvor Cees de Jong har trådt hårdere på speederen, er i salgsafdelingen. Især i Kina, hvor Chr. Hansens position ikke var stærk nok i forhold til det potentiale, markedet for kulturer og enzymer indeholder. Foto : Niels Ahlmann Olesen

Chefkontoret, der ligger i forskerparken i Hørsholm med udsigt til grøn natur, er smykket med hollandske flag og Dannebrog. Ikke fordi Berlingske kommer, men fordi Cees de Jong fylder 54 år netop den dag, vi er på besøg.

Det er dog tilsyneladende ikke noget, den godt to meter høje hollænder går så meget op i. Fødselsdagen er allerede blevet fejret på en nylig overstået rejse til Kina. Cees de Jongs fokus er på forretningen.

Chr. Hansens suværent største og vigtigste forretningsområde er bakteriekulturer og enzymer til fødevarebranchen. Cultures & Enzymes-divisionen står for 60 procent af Chr. Hansens omsætning, mens de to andre divisioner, Health & Nutrition og Natural Colors står for henholdsvis 19 og 21 procent.

Cultures & Enzymes kørte allerede godt, da Cees de Jong tiltrådte som direktør, så det er kun finjusteringer, han har foretaget her.

Lidt mere »olie på hjulene« i innovationsafdelingen, lidt mere tryk på omkostnings­effektiviteten i produktionsafdelingen og lidt mere »fod på speederen« i salgsafdelingen, som Cees de Jong udtrykker det.

»Her har vi ikke lavet revolutioner. Kun små forbedringer,« siger Cees de Jong, der efter to år i Danmark fortsat foretrækker at tale engelsk.

01BUSHempel.jpg

Artiklen fortsætter under billedet
cees 2
Få måneder senere i september 2013 præsenterede Cees de Jong en ny strategi for selskabet, som hurtigt fik prædikatet kedelig. Men kedelig eller ej. Siden Cees de Jong tiltrådte, er Chr. Hansens aktiekurs steget med 62 procent, men har dog i perioder haft svært ved at holde trit med det toneangivende indeks, C20 Cap, som er vokset 71 procent siden april 2013. Foto : Niels Ahlmann Olesen

Olie på hjulene

Den mest tydelige ændring i kultur- og enzym­afdelingen er derfor en 100 ton fermenteringstank i Avedøre, som skal være med til at holde hånden under Chr. Hansens indtjening på langt sig og samtidig sikre, at selskabet har produktionskapacitet til at efterkomme den stadig stigende efterspørgsel på bakteriekulturer. Derudover har Chr. Hansen rationaliseret enzymproduktionen, som nu er samlet i Danmark.

Begge dele giver sig i disse måneder udslag i en forbedret indtjening, som det også fremgik af tredjekvartalsregnskabet, der blev offentliggjort 1. juli.

I innovationsafdelingen er der dog også sket forandringer.

»Vi har ønsket at sikre, at vores innova­tionsmaskine fortsat er den stærkeste og kører godt. Vi bruger fortsat seks-syv procent på forskning og udvikling, og det laver vi ikke om på. Men vi har sammen med en konsulent kigget på vores innovationsorganisation, og det har ført til nogle ændringer, som man nok ikke lægger mærke til udefra,« siger Cees de Jong.

Én af de ting, analysearbejdet viste, var, at Chr. Hansen på nogle punkter var blevet lige lovlig meget kundeorienteret i innovationsafdelingen.

»Pendulet var svinget lidt for langt over. Det meste af organisationen var drejet over mod meget kortsigtede, meget kundeorienterede projekter. Det er godt at være lydhør over for kunderne, men som organisation, er du også nødt til at have en gruppe af folk, der tænker langsigtet og arbejder hårdt på det uden at blive forstyrret af kundekrav. Så sådan en gruppe har vi etableret samtidig med, at vi har professionaliseret projekt­ledelsen. Ingen revolution, men olie på hjulene,« siger Cees de Jong.

29BUSDLF-Forside_2.jpg

Egen produktion i Kina

Der, hvor Cees de Jong har trådt hårdere på speederen, er i salgsafdelingen. Især i Kina, hvor Chr. Hansens position ikke var stærk nok i forhold til det potentiale, markedet for kulturer og enzymer indeholder.

»Det kinesiske marked for yoghurt er allerede det største i verden, selv om forbruget per indbygger fortsat er meget lavt. Så der er masser af vækstpotentiale. I Kina arbejdede vi for to år siden med distributører, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, fordi Chr. Hansen ikke kun sælger bakteriekulturer og enzymer. Vi er også dybt involveret i kundernes produktion. Derfor fik vi hurtigt etableret vores egen organisation i Kina, ikke kun med sælgere, men også med folk, der kan lave applikatoner, teknisk arbejde og holde kontakten til kunderne,« siger Cees de Jong.

Resultatet begynder nu for at vise sig ifølge Cees de Jong.

Artiklen fortsætter under billedet
cees2
I september 2013 præsenterede Cees de Jong en ny strategi for selskabet, som hurtigt fik prædikatet kedelig. Men kedelig eller ej. Siden Cees de Jong tiltrådte, er Chr. Hansens aktiekurs steget med 62 procent, men har dog i perioder haft svært ved at holde trit med det toneangivende indeks, C20 Cap, som er vokset 71 procent siden april 2013. Foto : Niels Ahlmann Olesen

»Det kinesiske marked vokser rigtig hurtigt. Alene inden for de seneste to måneder er to kinesiske selskaber rykket op i top ti over selskaber på vores kundeliste,« fortæller han.

Kultur og enzymdivisionen har i øjeblikket en organisk salgsvækst på syv til otte procent. Det betyder, at Chr. Hansen tager markedsandele.

»Når vi vokser syv-otte procent, vokser vi rent faktisk dobbelt så meget som markedet. Så vores vækstmodel handler ikke kun om at gøre én ting. Markedet i sig selv vokser med tre til fire procent. Oveni får vi så vækst fra innovation, som betyder, at vi kan hæve priserne, og så får vi vækst fra de mejeriselskaber, der stadig fremstiller deres egne kulturer og enzymer, men som vælger at outsource produktionen til os, fordi vi kan producere dem billigere og bedre i stor skala,« siger Cees de Jong.

Når Chr. Hansen kan tage en stadig højere pris for sine bakteriekulturer og enzymer, skyldes det, at selskabet ikke kun har fokus på produktinnovation som for eksempel nye typer yoghurter eller forbedrede bakteriekulturer til vin eller pålæg.

»Vi hjælper også med at forbedre kundens produktionsproces. Det handler om udbytte eller effektivitet, så kunden kan springe skridt over i produktionsprocessen og reducere spild. Det kan for eksempel være ved at levere nogle naturlige løsninger, som sikrer, at mejeriprodukter ikke mugner så hurtigt. Den slags giver massiv værdi for vores kunder og er også en grund til, at vi har så høj en margin i divisionen,« siger Cees de Jong, med henvisning til en EBIT-margin på 33 procent.

Alt vokser dog ikke ind i himlen i kultur- og enzymdivisionen. For år tilbage satsede Chr. Hansen stort på probiotika; for eksempel i form af yoghurt med bakterier der er gode for fordøjelsen.

Men fødevareproducenterne, som fremstiller madvarer med probiotika, har ikke haft held til at bevise videnskabeligt, at de »gode bakterier« forebygger sygdom hos raske mennesker. Derfor har de europæiske myndigheder forbudt fødevareproducenterne at anprise probiotikas positive effekter. Det har ført til en kraftig opbremsning i væksten på dette område.

Cees de Jong har dog ikke opgivet at lave en god forretning ud af de »gode bakterier«. Men det bliver i en anden og i dag mindre division, nemlig Health & Nutrion, at den kamp skal tages. Her fremstiller Chr. Hansen ingredienser til kosttilskud og medicin samt til dyrefoder.

Samtidig er Chr. Hansen ved at etablere landets første laboratorium til produktion af bakterier til medicinsk brug. Det er den største satsning i nyere tid i den mere end 140 år gamle virksomhed. Målet er ifølge Cees de Jong, at det skal være med til at gøre Chr. Hansen lige så stor på bakterier til medicin og plantebeskyttelse, som selskabet i dag er på bakteriekulturer og enzymer til føde­varer.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen