Berlingske Business

Chr. Hansens farvedivision har undervurderet Kina

cew
På billedet ses tidligere finansdirektør i Chr. Hansen, Klaus Pedersen.

Chr. Hansen har tidligere ikke taget det kinesiske marked seriøst nok i selskabets farvedivision, men det er der nu rettet op, hvilket er med til at trække fremgangen i den organiske vækst i divisionen i andet kvartal af regnskabsåret 2014/2015.

Chr. Hansen har tidligere ikke taget det kinesiske marked seriøst nok i selskabets farvedivision, men det er der nu rettet op, hvilket er med til at trække fremgangen i den organiske vækst i divisionen i andet kvartal af regnskabsåret 2014/2015.

Det fortæller Klaus Pedersen, der er finansdirektør i Chr. Hansen.

Den organiske vækst i Natural Colors var i andet kvartal af 2014/2015 på 11 pct., hvilket var en markant forbedring fra andet kvartal året før, hvor der var en negativ organisk vækst på 2 pct. Det var samtidig markant over analytikernes forventninger, som ifølge Ritzau Estimates lød på en organisk vækst på 6,0 pct.

- Vi har nok tidligere troet, at vi kunne eksportere vestlige løsninger ind på det kinesiske marked. Det kan man ikke. Man er nødt til at finde mere lokale løsninger. Vi har nu investeret i et applikationscenter i Shanghai, som nu er oppe at køre, og som vi forventer ret meget af, siger Klaus Pedersen til Ritzau Finans.

Chr. Hansen får overskud i milliardklassen

Derudover har Chr. Hansen i løbet af de seneste 18 måneder skiftet hele salgsstyrken ud i den kinesiske farveforretning, da de tidligere medarbejdere ifølge Klaus Pedersen ikke var dygtige nok.

Han erkender, at Chr. Hansen har undervurderet det kinesiske marked, hvor kunders behov adskiller sig en del fra de vestlige markeder.

- Vi har haft og har stadig fantastisk vækst på vores kulturforretning i Kina, så vi synes normalt, at vi har det rigtig godt i Kina, men på farverne har vi ikke taget det seriøst nok. Så nu har vi fået en mere kompetent håndtering af vores kundepotentiale derude, erkender Klaus Pedersen.

Mens der var fremgang på den organiske vækst, faldt driftsresultatet (EBIT) derimod en anelse til 3,1 mio. euro fra 4,0 mio. euro i andet kvartal året før. Det var samtidig lavere end de 4,7 mio. euro, som analytikere ifølge Ritzau Estimates havde ventet.

Det er især udgifter til råmaterialer, der trækker ned. Men derudover er der også en negativ indvirkning fra produktmikset, mens den nye markedsstrategi i Kina også påvirker resultatet negativt.

Torsdag

I USA har andet kvartal derimod ikke budt på den helt store vending endnu i farvedivisionen. Her venter Chr. Hansen stadig på, at kunderne skifter de syntetiske farver ud med de naturlige farver, men der er dog mere optimisme at spore, end der har været længe.

- Det er fortsat ret stille i USA. Det er selvfølgelig super positivt, at vi ser nogle af de store fødevareproducenter tale om, at de vil konvertere til naturlige farver. Vi synes derfor, at andet kvartal har bragt meget godt med sig, men der går altså et par kvartaler, inden sådanne udmeldinger afspejler sig hos os, siger Klaus Pedersen.

- Vi er mere positive på USA, end vi har været længe, men vi har altså ikke set det i tallene endnu, siger han.

cew

cew

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen