Berlingske Business
12:20Rentefald har bidt sig fast

Carlsbergs slankekur virker: Overskuddet vokser med trecifret millionbeløb

cees
Carlsbergs regnskab viser stort underskud under CEO Cees't Hart. Fotograferet onsdag den 11. november i Carlsberg. Foto:

Strategien for Carlsberg ser ud til at virke. I første halvår er overskuddet vokset betragteligt holdt op imod sidste år. Asien skuffer dog med et større fald i salget end ventet.

Carlsberg kunne i første halvår levere et overskud før skat på 3,2 milliarder kroner, fremgår det af regnskabet fra bryggerigiganten onsdag morgen.

Det viser, at selskabets nye strategi, hvor virksomheden trimmes, kaster resultater af sig.

Således er overskuddet før skat omkring 650 millioner kroner større end i samme periode sidste år. Her lød overskuddet på 2,53 milliarder kroner.

Topchef Cees ‘t Hart er tilfreds med resultatet, der ligger på linje med selskabets egne forventninger.

»Det er især værd at bemærke, at vi opnåede solid vækst både på top- og bundlinje samt en kraftig forbedring af vores pengestrømme. I lyset af den tilfredsstillende gennemførelse af vores planer indtil nu fastholder vi vores helårsforventning til organisk vækst i resultat af primær drift,« siger han i regnskabet.

Cees 't Hart har indtil videre været i gang med at rydde op i selskabet, der skal gøres mere smidigt og mindre kompleks, som bestyrelsesformand Flemming Besenbacher udtrykte det over for Berlingske Business tilbage i januar.

Netop det at Carlsberg nu for alvor begynder at tage fat på at få virksomheden til at være i bedre form økonomisk, vil glæde investorerne vurderer investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet.

»Investorerne har hidtil i år kunne glæde sig over en aktiestigning på 12,7 pct. som for første gang i mange år placerer Carlsberg som en aktie, der ikke kun med målfoto distancerer OMX C20 konkurrenterne, men som løber milevidt fra dem. Det er i høj grad moderate forventninger og den nye strategi om at blive økonomiske stærkere og mere fokuseret frem for betingelsesløst at vokse, som har fået de brede smil frem hos historierne. »Less« kan være »more«,« siger han i en skriftlig kommentar til regnskabet.

Finske skattesmæk og milliardsalg

De gode resultater før skat hænger nøje sammen med de særlige poster, hvor Carlsberg-ledelsen kan notere sig, at salget af Danish Malting Group indbringer en indtægt på over én milliard kroner før skat.

Der er dog også malurt i bægeret på de særlige poster, hvor en skattebetaling i Finland er vokset fra 740 millioner kroner i 2015 og til mere end en milliard kroner i 2016 i følge regnskabet.

Uden for Europa er det især det kinesiske ølsalg, der stikker ud i bryggerikoncernen halvårsregnskab.

Kinesisk kattepine

Selskabets volumen på det kinesiske marked faldt således organisk med 8 procent, hvilket var en smule mere end ølmarkedet.

»Mens vi vandt markedsandele i de fleste af vores nøgleprovinser, havde vi volumenmæssig tilbagegang på omtrent 25 pct. i en række provinser grundet sidste års beslutning om at restrukturere Eastern Assets samt nedlukningen af flere bryggerier,« skriver Carlsberg i onsdagens halvårsregnskab.

Resultatet af primær drift før særlige poster i regionen faldt skuffende en anelse til 1,328 milliarder kroner mod ventet 1,363 milliarder kroner ifølge Ritzau Estimates. I samme periode i 2015 landede Carlsberg et resultat af primær drift før særlige poster på 1,331 milliarder kroner i Asien-regionen.

Salget af øl blev på 19,0 mio. hektoliter i regionen mod 19,8 mio. hektoliter i første halvår 2015.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen