Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Carlsberg-topchef: Elendighederne i Rusland er slet ikke ovre

Carlsberg
Carlsberg-topchefen mener, at det er alt for tidligt at glæde sig over Rusland. »Man må endelig ikke overfortolke tallene, vi kommer med fra Rusland,« siger Cees ’t Hart. (Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen)

Carlsberg går pludseligt og overraskende frem i Rusland med 20 procent vækst i omsætningen i det store marked i årets første tre måneder. Men ak. Det er ikke begyndelsen på enden på Carlsbergs ørkenvandring i Rusland, slår topchef Cees ’t Hart fast.

Rusland har været én lang lidelseshistorie for Carlsberg de seneste seks-syv år. Det er kun gået fra dårligt til værre. Økonomisk krise, afgiftsforhøjelser, politiske sanktioner og devaluering af rublen har i den grad sat en prop i det russiske ølmarked og ødelagt det, der engang for efterhånden meget længe siden var en stærk væksthistorie for Carlsberg.

Derfor var det også opsigtsvækkende, da Carlsberg onsdag gjorde status over årets første tre måneder. Her fremgik det, at Carlsbergs omsætning vokser 20 pct. i Østeuropa, hvor Rusland er klart største marked, samt at bryggeriet producerede samlet seks pct. mere end for et år siden i regionen. Altså overraskende fremgang på det ellers hårdt pressede marked.

Men det er alt for tidligt at glæde sig over Rusland, siger Carlsbergs topchef Cees ’t Hart.

Carlsberg-boss

»Elendighederne i Rusland er slet ikke ovre. Det er at tillægge de tal for megen vægt,« siger Cees ’t Hart og tilføjer:

»Det er mere et udtryk for, at det er meget taknemmeligt at sammenligne med vores tal fra Rusland for et år siden, hvor vi tog nogle varer tilbage og fyldte vores lagre, så man må endelig ikke overfortolke tallene, vi kommer med fra Rusland,« siger Hart.

Forbrugerne kommer tilbage

Carlsberg falder dog mindre end markedet, og det er måske det bedste, man kan sige om tallene.

»I virkeligheden genvinder vi nogle kunder og forbrugere, vi tabte i efteråret sidste år, hvor vi hævede vores priser. Der var en periode, hvor vores priser var højere end konkurrenternes, og derfor mistede vi kunder. Siden har konkurrenterne hævet deres priser, og så vinder vi de kunder tilbage,« siger Cees ’t Hart.

Tuborg reklameskilt.

Carlsberg købte i 2008 halvdelen af Scottish & Newcastle for ca. 57 mia. kr. for at få kontrol med det russiske megabryggeri Baltika, som Carlsberg i forvejen ejede halvdelen af.

Timingen var mildest talt elendig. For stort set samtidig gik væksten i det russiske marked ikke bare i stå, markedet slog bak, og pludselig blev Rusland en klods om benet på Carlsberg.

Men det er for tidligt at få pulsen op over udviklingen i Rusland set med Carlsberg-briller.

»Det russiske ølmarked er ikke nået til et vendepunkt endnu. Men vi gør det lidt bedre efter et hårdt år sidste år, som gav os nogle udfordringer.

Cees ’t Hart

Det er vanskeligt at sige, hvornår Rusland vender. Det bedste man kan sige er vel, at det falder lidt langsommere end tidligere,« siger Cees ’t Hart.

Meddelsen fra Carlsberg onsdag var ikke et rigtigt kvartalsregnskab. Bryggerikoncernen er gået bort fra at udsende kvartalsmeddelelser efter første og efter tredje kvartal, hvor virksomheden i stedet udsender såkaldte markedsopdateringer.

FILE INDONESIA DENMARK ECONOMY CARLSBERG

Ny mand får nøglerolle

Udover de få nye tal fremgik det også af meddelelsen, at Carlsberg endelig har udsigt til at få sin nye koncernfinansdirektør Heine Dalsgaard ind i virksomheden. Hans tiltræden blev meddelt tilbage i januar, men ISS har først villet slippe ham nu, og han starter i Carlsberg 1. juni. Dalsgaard får en nøglerolle i at drive effektiviseringer og besparelser igennem i Carlsberg, en øvelse, der skal være med til at finansiere Cees ’t Harts nye strategi for Carlsberg, Sail22.

Samtidig ændrer Hart på sit øverste ledelsesteam, sådan at den hidtidige chef for hele Carlsbergs forretning i Asien, Chris Warmoth, trækkes permanent hjem til bryggeriets hovedkontor i Valby. Warmoth, der har en stor stjerne internt i Carlsberg-systemet, får særligt ansvar for at drive den nye strategi igennem i hele koncernen med titel af executive vice president for corporate strategy. Det er en nøglerolle, som Warmoth dermed får i Carlsberg, når arbejdet med at genoprette bryggeriet og øge afkastet til aktionærerne skal drives frem. Chris Warmoth kom til Carlsberg i 2014 fra en topstilling i Heinz.

Misbrug

Warmoths hidtidige rolle som Carlsberg-chef for hele Asien overtages af Graham Fewkes, der har bestridt flere centrale stillinger i Carlsberg gennem de seneste knap ti år. Graham Fewkes gør med det nye job comeback i Carlsbergs øverste ledelsesorgan, Executive Committee, som i daglig tale kaldes Ex-Com i Carlsberg.

Cees't Hart

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen