Berlingske Business

Carlsberg tørster efter vækst i Asien

FILE INDONESIA DENMARK CARLSBERG
Foto:

Mens Carlsberg har tilbagegang på sit største og vigtigste marked, Rusland, melder selskabet om solid fremgang i Asien, verdens største ølmarked. Carlsberg pønser på at købe sig ind i store kinesiske bryggerier.

Carlsberg er et af de store internationale bryggerier, der nu øjner chancen for ekspansion i Asien, der er blandt branchens stærkest voksende regioner. .      

Det bliver først og fremmest vækstmarkederne i Asien, som skal afhjælpe noget af Carlsbergs grimme tilbagegang i Rusland. Mens Carlsbergs omsætning og indtjening i Rusland er på en slem nedtur som følge af politiske restriktioner i salget, meget dårligt vejr i september og dermed lavere ølsalg, lavere økonomisk vækst og fald i forbrugernes tillid, så går det straks meget bedre i i Asien.

Carlsberg A/S

I millioner kr.2013 - 3. kvt.2012 - 3. kvt.Ændr.
i pct.
Nettoomsætning17.97318.587-3%
Resultat af primær drift3.4263.596-5%
Særlige poster, netto-45-6--650%
Finansielle poster, netto-295-442-33%
Resultat før skat3.0863.148-2%
Selskabsskat-765-787-3%
Koncernresultat2.3212.361-2%
Aktionærer i Carlsberg A/S (justeret)2.2412.1464%
Salgsvolumen øl (mio. hl)38,639,7-3%


Ja, det kører virkelig i øjeblikket for Carlsberg i Asien. Storproducenten af ølmærker som Carlsberg og Tuborg og Somersby cider rapporterer om en fremgang på 10 procent til et salg på 22,3 mio. hektoliter øl i Asien i de første ni måneder af 2013. I fremgangen var medregnet opkøb i bl.a. det kinesiske bryggeri Chongqing Jianiang Brewery. Nettoomsætningen steg tilsvarende med syv procent til 7,6 milliarder kr. og resultatet af primær drift med otte procent til 1,5 milliarder kr.

I oktober begyndte Carlsberg, der er verdens fjerde største brygger efter Anheuser-Busch InBev, SABMiller og Heineken, på byggeriet af det første internationale bryggeri i Myanmar. Det skal være færdigt i slutningen af 2014. Samme måned startede opførelsen af et ligeledes nyt bryggeri i Yunnan provinsen i Kina, der skal være klart til produktion i 2015. Desuden har Carlsberg afgivet et overtagelsesbud på omkring 30 procent af aktierne i Chongqing Brewery.

Carlsbergs nye direktør for Asien, Christopher Warmoth, der kommer den amerikanske ketschupproducent Heinz, bliver manden, som får til opgave at sætte turbo på Carlsbergs en række nye potentielle opkøb især i Asien.

To kinesiske bryggerier er blevet nævnt som mulige opkøbsemner. Ifølge Bloomberg News er det Tsingtao Brewery og Beijing Yanjing Brewery. De to bryggerier står bag nogle af de mest populære ølmærker i Kina, der er verdens største ølmarked. Tsingtao har en markedsværdi på 55 milliarder kr. og det bliver givet for står en mundfuld for Carlsberg at købe hele bryggeriet.

Carlsbergs solgte sidste år for 67 milliarder kr. på koncernbasis eller omkring halvdelen af sin næststørste rival, Heineken.




 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen