Berlingske Business

Carlsberg køber op i græsk bryggeri

j3læ4j312æ3l4jk21æ3l4j4
Foto:

Det danske bryggeri køber resten af aktierne i Grækenlands næststørste bryggeri Olympic for hemmeligt beløb.

Carlsberg køber 49 procent af aktierne i det græske bryggeri Olympic, som Carlsberg har ejet 51 pct. af siden 2014. Carlsberg optrapper med opkøbet sin kamp mod ærkerivalen Heineken på det græske ølmarked.

Bryggeriet Olympic blev dannet efter sammenlægningen af Mythos og Olympic i 2014. Olympic opererer i dag to bryggerier i Thessaloniki og Euboea i Grækenland. Carlsberg overtog Mythos i forbindelse med købet af den britiske bryggerigruppe Scottish & Newcastle i 2008, som Carlsberg købte sammen med Heineken og efterfølgende delte mellem sig. Handlen løb op i 57 milliarder kr. for Carlsbergs vedkommende.

Carlsberg H1: Bundlinjen bliver løftet af særlige poster

Olympic, og dermed Carlsberg, er nummer to på det græske marked. Olympic brygger bl.a. de to kendte græske ølmærker Mythos og Fix. Bryggeriet brygger også mærkerne Kaiser og Henninger, og markedsfører og sælger desuden kendte danske øl-brands som Carlsberg, Tuborg og Somersby i Grækenland.

»Olympic Brewery er en historisk græsk bryggerivirksomhed, og en meget stærk spiller i det græske marked. Derfor er det et positivt og logisk næste skridt, vi annoncerer i dag, der styrker vores position i Sydeuropa,« udtaler Carlsberg-gruppens administrerende direktør, Cees ‘t Hart.

Der arbejder omkring 450 mennesker hos Olympic i Grækenland, og bryggeriet har etableret et netværk af 90.000 forskellige salgssteder inklusive mere end 2.000 partnere og leverandører, oplyser Carlsberg.

cees t hart

Prisen for den store græske aktiepost holdes hemmelig.

Opkøbet af resterne af aktierne i Olympic er en smule overraskende, da Cees 't Harts strategi for Carlsberg ellers ikke involverer opkøb nu og her, men fokuserer mere på at presse værdi ud af den eksisterende forretning og dermed skabe værdi til aktionærerne.

Carlsberg offentliggør årsregnskab for 2017 i morgen onsdag.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen