Berlingske Business

Carlsberg holder kursen i svært år

pix_carlsberg
Carlsberg har her til morgen fremlagt sine regnskabsbøger for årets første halvår. Foto:

Carlsberg har stort set præsteret som forventet i andet kvartal med et overskud før skat på knap tre milliarder kroner.

Analytikerne var delte op til Carlsbergs regnskab i dag.

Nogle mente, at koncernen ville levere en skuffelse, andre pegede på et resultat bedre end forventningerne. Resultatet blev, at bryggerigiganten stort set ramte plet i forhold til sine tidligere udmeldinger.

Omsætningen i andet kvartal landede på 19,6 milliarder kroner, i forhold til en gennemsnitlig forventning blandt analytikerne på 19,7 milliarder kroner.

Resultatet før særlige poster (EBIT) blev på 3,4 milliarder kroner, her var forventningen 3,5 milliarder kroner.

Fastholder forventning om 2013-resultat

Derudover fastholder Carlsberg sin forventning om et resultat for 2013 før særlige poster på 10 milliarder kroner.

Carlsberg har især vækst på sine markeder i Asien og Østeuropa - der også dækker Rusland,  selv om salget på begge markeder skuffer en smule i forhold til analytikernes spådomme.

I Rusland har Carlsberg blandt andet været negativt påvirket af ny lovgivning, der betyder, at mange butikker ikke længere må sælge øl. Alligevel har det danske bryggeri formået at løfte sin markedsandel i Rusland til 39,2 procent.

Fladt ølsalg i Vesteuropa


I Vesteuropa ligger salget stort set uændret i forhold til sidste år. Men bryggeriet skriver selv i sit regnskab, at det er svært at sammenligne med sidste år, hvor Europamesterskaberne i fodbold var med til at sparke ølsalget i vejret.

Overordnet set er topchef Jørgen Buhl Rasmussen godt tilfreds med dagens resultater, skriver han i en børsmeddelelse i forbindelse med regnskabet.

»Gruppen opnåede i 1. halvår vækst i indtjeningen på trods af udfordrende markeder i Vest- og Østeuropa, og vores forretning i Asien leverede igen imponerende volumen- og indtjeningsvækst. Med resultaterne for 2. kvartal samt starten af 3. kvartal er vi godt på vej til at indfri vores forventninger til 2013,« skriver han og fortsætter:

»De fortsat udfordrende markedsforhold understreger, hvor vigtigt det er, at vi bliver ved med at gøre vores forretning mere effektive.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen