Berlingske Business
17:41God weekend

Arlas næstkommanderende stopper efter 30 år

Arla kommer med årsregnskab for 2016
Foto:

Den sidste af de gamle kæmper i Arlas topledelse, vicekoncernchef Povl Krogsgaard, stopper og går på pension ved årsskiftet. Hans afløser er Sami Naffakh, der kommer fra kosmetikgiganten Estée Lauder.

Efter 30 år i Arla Foods forlader vicekoncernchef Povl Krogsgaard med ansvar for hele koncernens forsyningskæde. Han går på pension efter en usædvanlig lang karriere i et på internationalt plan mindre dansk mejeriselskab, der er udviklet til én af verdens største og stærkeste mejerikoncerner.

Povl Krogsgaards afløser er Sami Naffakh, som netop er blevet udpeget som executive vice president og chef for Arlas forsyningskæde. Han får dog ikke titel som vicekoncernchef.

Sami Naffakh foretager noget af et brancheskift. Han kommer fra en stilling hos kosmetikgiganten Estée Lauder, hvor han er senior vice president for firmaets globale forsyningskæde med ansvar for Europa, Mellemøsten og Afrika.

Arla kommer med årsregnskab for 2016

Povl Krogsgaard er i modsætning til koncernchef Peder Tuborgh ikke kendt i den brede offentlighed, men de fleste i Danmarks fødevare- og landbrugsbranche kender ham.

Povl Krogsgaard er den sidste af de gamle kæmper i Arlas topcledelse. Han begyndte sin karriere i danske MD Foods i 1987 og blev en naturlig del topledelsen. Da svenske Arla og MD Foods fusionerede i 2000, kom han ind i Arla’s øverste ledelse sammen med den legendariske administrerende direktør Jens Bigum, der blev afløst af Åke Modig ved sin pensionering.

I 2004 blev Povl Krogsgaard viceadministerende direktør i koncernen, der i dag omsætter for 10 milliarder euro eller 74 milliarder kr. om året.

»På vegne af Arla’s bestyrelse, vores ejere og Povls mange kolleger rundt omkring i verden vil vi sige ham en stor tak for hans enestående indsats for virksomheden. Arla Foods har forandret sig meget igennem årenes løb, og han har været en af de mest betydningsfulde figurer i processen med at forme og levere den forandring der var nødvendig for at vi kunne forblive en sund virksomhed og fortsætte vores vækst. Hans dedikerede indsats og dybe indsigt i Arla og hele branchen har været et uvurderligt aktiv. Vi ønsker ham alt godt i hans nye tilværelse,« siger formanden for Arla, Åke Hantoft.

A sign is seen outside the headquarters of Danish dairy company

Arlas topchef Peder Tuborgh betegner Povl Krogsgaard som en exceptionel leder.

»Han har bygget nogle af mejeribranchens mest avancerede og bæredygtige mejerier og en organisation forsyningskæden, som har skabt mange væsentlige fremskridt, der har været afgørende for at vi har kunnet levere innovative og banebrydende produkter og fremgangsmåder til vores forbrugere, kunder og ejere,« siger Peder Tuborgh.

Sami Naffakh tiltræder i Arla Foods i januar 2018. Sami har haft lederposter i store globale virksomheder som Danone, Reckitt Benkiser, Unilever og nu Estée Lauder, hvor han startede i 2014.

Danske Arla-fyringer falder på plads de næste tre uger

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen