Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Arlas afrikanske dilemma

Qwdd
»Mejerierne i byerne i Vestafrika foretrækker at distribuere importeret mælkepulver. Derfor risikerer små mælkeproducenter at måtte opgive tilværelsen som mælkeproducenter, fordi de ikke kan sælge deres mælk på markederne,« siger Boureima Dodo, direktør fra Bilital Maroobé Network.

Ulandsorganisationen Care mener, at aggressiv konkurrence fra importeret mælkepulver kan rive tæppet væk under fattige afrikanske mælkeproducenter. Arla har indledt et samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke og Care for at finde en løsning på dilemmaerne.

Hvordan påvirker det en lille mælkebonde i Vestafrika, at mejerikoncernen Arla satser på at øge salget af mælkepulver og langtidsholdbar mælk markant i hans land? Hvad betyder det for et lille lokalt mejeri, når et stort internationalt mejeri som Arla engagerer sig i en mejerisektor, der endnu ikke er kommet op at stå?

Det ved man ikke med sikkerhed, men det er nogle af de dilemmaer, Arla står over for på de nye markeder i Afrika. Man ved kun, at flere og flere afrikanere gerne vil købe mejeriprodukter, som man ikke kan producere i tilstrækkelige mængder lokalt.

Sådan lyder det fra Arla, som i en aftale med Mellemfolkeligt Samvirke har lovet at undersøge sagerne, men også tænke på forholdene for de små lokale bønder og menneskerettigheder. Aggressiv konkurrence fra importeret mælkepulver kan rive tæppet væk under fattige afrikanske mælkproducenter, når europæiske mejerigiganter går på jagt efter vækst i Afrika. Det hævder ulandsorganisationen Care Danmark, der arbejder for at udvikle socialt ansvarlige forretningsmodeller i den internationale mejerisektor.

Problemerne på de afrikanske mælkemarkeder kan gøre det umuligt for bønderne at sælge mælk og sikre deres familie mad på bordet, mener organisationen.

Arla, der planlægger at vokse på en række afrikanske markeder i de kommende år, er klar til at tage ansvar i Afrika, lyder det fra mejerikoncernen.

Hensyn til små producenter

Målet er, at omsætningen syd for Sahara skal vokse fra 650 millioner kroner til to milliarder kroner i 2017. Væksten skal især ske gennem salg af mælkepulver og langtidsholdbar mælk, som er efterspurgt af den hastigt voksende middelklasse i og omkring storbyerne.

Men ifølge mejeriselskabet skal væksten ske på en ansvarlig måde, så den ikke medfører utilsigtede negative konsekvenser for de lokale landmænd eller mejerier. Derfor arbejder Arla nu ud fra en tydelig menneskeretspolitik for at sikre, at Arlas globale forretning ikke sætter et negativt fodaftryk i udviklingslande, lyder det fra koncernen.

»Flere og flere afrikanere efterspørger mejeriprodukter af en karakter, der ikke alle steder kan fremstilles lokalt i tilstrækkelige mængder. Vi tilbyder god ernæring gennem vores mælkepulver. Og vi vil samtidig sikre, at vores forretning ikke har en utilsigtet negativ effekt for de lokale landmænd,« siger Finn Hansen, koncerndirektør for Arlas internationale forretning.

Mange steder i Vestafrika koster én liter konsummælk typisk, hvad der svarer til en dansk femmer, mens importeret mælk af pulver fra europæiske køer koster én krone mindre.

»Mejerierne i byerne i Vestafrika foretrækker at distribuere importeret mælkepulver. Derfor risikerer små mælkeproducenter at måtte opgive tilværelsen som mælkeproducenter, fordi de ikke kan sælge deres mælk på markederne,« siger Boureima Dodo, direktør fra Bilital Maroobé Network.

Han repræsenterer en paraplyorganisation for over 400.000 mælkebønder i ni vestafrikanske lande, der arbejder for at sikre bedre produktionsforhold for småbønderne.

Boureima Dodo har netop deltaget i et møde på Axelborg i København med repræsentanter for Arla, Landbrug & Fødevarer og to mejerier i Vestafrika. Målet var at finde fælles løsninger til, hvordan lokal afrikansk mælkeproduktion kan leve side om side med importeret mælkepulver fra Europa. Parterne skrev under på, at der skal arbejdes videre med at sikre forretningsmodeller, der kan sikre, at såvel vesteuropæiske som afrikanske mejerier og bønder tjener penge.

Fransk inspiration

»De danske mælkebønder har et ansvar over for menneskene i de lande, som deres mælk eksporteres til. Det er ikke kun til besvær for de europæiske mejerier, at de skal opføre sig ordentligt, når de begynder at handle med nye lande. Med samarbejdet får de en forståelse for landet, befolkningen og muligheden for at øge deres indkomst, så det er til gavn for vestafrikanerne og på sigt også for mejerierne selv,« siger Line Gamrath Rasmussen, programkoordinator i Care Danmark.

På mødet på Axelborg, der var arrangeret af Care Danmark og landbrugets branche-organisation, Landbrug & Fødevarer, fik deltagerne inspiration fra den franske mejeri-gigant Danone. Selskabet har investeret i et andelsmejeri i Senegal, som producerer yoghurt og fløde af lokal mælk. Danone investerer ligeledes i, at mælk bliver opsamlet hos lokale bønder. Samarbejdet har tredoblet indkomsten for 600 bondefamilier i Senegal.

Care Danmark opfordrer Arla til at gøre det samme som Danone.

»Vi er i høj grad bevidste om vores ansvar på et marked som det afrikanske. Det er derfor, vi nu aktivt rådfører os med eksperter i blandt andet Mellemfolkeligt Samvirke for at få mere indsigt i, hvordan vi kan sikre, at vores aktiviteter i Afrika ikke skaber problemer for lokale landmænd. Hidtil har vores forretning i Afrika ikke været stor nok til at investere i afrikanske mejerier. Nu øger vi vores afrikanske forretning og går samtidig i gang med at se på, hvordan vi kan være med til at udvikle en lokal mejeriindustri. Vi vil også trække på vores egne erfaringer fra andre steder i verden,« siger Kasper Thormod Nielsen, der også deltog i mødet på Axelborg.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen