Berlingske Business

Arla når vækstmål to år før tid

arla
Arkivfoto Foto:

Danmarks sjettestørste virksomhed satser på vækst uden for Europa, og ejerne blandt de trængte mælkeproducenter skal have større udbytte.

I 2008, året da finanskrisen brød ud, satte Danmarks største fødevarekoncern, Arla, sig som mål at hæve omsætningen med 30 mia. kroner til 75 mia. kroner inden 2015. Men allerede i år når Arla i mål, og derfor lancerer det store mejeriselskab nu en helt ny strategi, der rækker frem til 2017.

Denne gang bliver der dog ikke meldt noget samlet omsætningsmål ud.

»Det har vi valgt ikke at fastsætte,« forklarer koncernchef Peder Tuborgh.

Til gengæld er han specifik om, hvor væksten og indtjeningen især skal komme fra i de næste fire år. Kina, Rusland, Mellemøsten og Afrika er de vækstmarkeder, som Arla venter sig særligt meget af. Her skal omsætningen mere end fordobles i perioden. Samlet fra cirka 3,5 til ti mia. kroner.

»Vores gamle strategi var ret europæisk. I vor nye strategi kommer det helt klart til at fremgå, at vi satser endnu mere på verden uden for Europa,« tilføjer den 49-årige Arla-chef.

Særligt i de seneste to år har Arla taget store skridt frem mod en øget omsætning. I 2011 fusionerede Arla med det tyske mejeriselskab Hansa Milch og i 2012 med britiske Milk Link og tyske MUH, og i England er Arla i gang med at bygge verdens største mejeri.

I 2012 investerede Arla desuden 1,7 mia. kroner i et nyt partnerskab med den statsejede kinesiske fødevareproducent Mengniu. I de kommende år skal en lang række nye mejeriprodukter rulles ud på det kinesiske marked.

Omkostningerne skal ned

I den nye strategiplan vil der dog, som Tuborgh formulerer det, være »et endnu stærkere fokus på bundlinjen«. Forklaringen er blandt andet, at Arlas ejere, de 12.300 landmænd i Danmark, Sverige og Tyskland som leverer mælk til selskabet, for tiden har store problemer med at få mælkeproduktionen til at hænge sammen økonomisk. Det skyldes blandt andet kraftige prisforhøjelser på foderkorn og majs, som i stigende grad anvendes til biobrændstof i stedet for til fødevarer.

I de seneste fem år har Arla konsolideret sig for at kunne øge omsætningen og skabe en solid platform for langsigtet salg af mejeriprodukter. Det har vundet ejernes forståelse, men nu forventer de til gengæld, at de markedspositioner, Arla har bygget op, begynder at kaste mere af sig i form af højere mælkepriser og bedre afregning til mælkeproducenterne.Arlas nye strategi rummer ikke bare nye vækstinitiativer. Der skal også i strategiperiodens løb skæres 2,5 mia. kroner af Arlas omkostningsbase, så der følger ikke nogen jobgaranti med den nye strategi.

Arla-chefen Peder Tuborgh afviser heller ikke nye opkøb og fusioner især ikke på vækstmarkederne.

»Men det er ikke noget, man kan skrive ind i en strategiplan,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen