Berlingske Business

Arla kan slet ikke få mælk nok til at lave smør og fløde

Arla slår sig sammen med egyptisk mejerigigant
Arkivfoto: Efterspørgslen på Arla-produkter er større end udbuddet. Foto:

Arla-koncernen har et positivt problem: Efterspørgslen på mejeriprodukter er større end udbuddet.

Det kan være en idé at hamstre smør og piskefløde i god tid, så de brunede kartofler og risalamanden ikke kommer til at mangle på julebordet.

I hvert fald konstaterer mejerigiganten Arlas administrerende direktør, Peder Tuborgh, at man kommer til at mangle mælk til at dække vinterens efterspørgsel.

»Vi har decideret mangel på fedtprodukter som smør og fløde, og den bliver endnu større til jul, hvor vi får svært ved at honorere den efterspørgsel, som vi så sidste år.«

»Det bliver heftigt, og vi må forsøge at strække det så langt, vi kan,« siger Arla-direktøren.

Peder

Det er de lave mælkepriser, som ramte landmændene sidste år, der er skyld i mælkemanglen.

Det dårlige bytteforhold fik mælkebønder over det meste af verden til at reducere mælkebesætningen, og nogle har endda helt opgivet at drive landbrug.

Dermed er der forsvundet så meget mælk ud af markedet, at udbuddet halter efter efterspørgslen.

»Der findes ikke et mejeriselskab i verden, der ikke har fald i mælkeindtaget, fordi landmændene har reageret på prisfaldene sidste år.«

»Derfor kan vi heller ikke købe mælk udefra, for der er ikke noget. Og hvis der er, koster det så meget, at det er svært at tjene penge på det,« siger Peder Tuborgh.

Arla kommer med årsregnskab for 2016

Knapheden på mælk har givet travlhed i Arlas planlægningsafdeling, hvor man fordeler den mælk, der kommer ind.

»Afdelingen kan optimere og flytte rundt på de marginale mængder, der ikke er bundet af kontrakter.«

»For vi har forbrugere, vi ikke kan lade i stikken, og et produktionsapparat, der nu engang ligger, hvor det gør«

»Men derudover har vi set store bevægelser det sidste halvår, og det kommer til at fortsætte,« siger direktøren.

Han forsikrer dog, at mælkeknapheden ikke kommer til at gå ud over den planlagte ekspansion på fjerne markeder som Afrika og Asien.

Arla

Her er omsætningen vokset med mere end 30 procent hen over det seneste år.

»Det er markeder, hvor vi har meget høje indtjeningsrater, og så er spillet jo sådan, at vi prioriterer dem lige så meget, som vi overhovedet kan.«

»Her er det faktisk heller ikke råvaremangel, men nærmere produktionskapacitet, der er flaskehalsen,« siger han.

/ritzau/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen