Berlingske Business

Arla i kinesisk milliardeventyr

27BUSArla-fusionerer-pakkec.jpg
Arla forventer i år at eksportere for en milliard kroner til Kina og har et mål om at nå op på 3,5 milliarder kroner i 2018.

Et boom i efterspørgslen på modermælkserstatning plus en pæn efterspørgsel på langtidsholdbar økologisk mælk og ost i Kina går hånd i hånd med ordrer til Arla Foods.

Danske mælkeprodukter af høj kvalitet er i hastig fremmarch i Kina. Kinesiske forbrugere er villige til at betale en høj pris for sikre produkter med råvarer fra danske landmænd produceret på Arla Foods mejerier.

I Kina koster importerede fødevarer mere end kinesiske fødevarer. I specialbutikker med babyudstyr og babyfødevarer betaler forbrugerne godt 350 kroner for 900 gram økologisk modermælkserstatning på dåse fra Arla Foods. Én liter langtidsholdbar økologisk sødmælk, som Arla lancerede i september, koster i Kina 25 kroner. Det gælder blandt andet amerikanske Walmart og franske Carrefours supermarkeder i Shanghai-området.

pix_sanktion

»Jeg er glad for udviklingen. Jeg er temmelig sikker på, at Arla Foods i år runder en omsætning på én milliard kroner på samlet mejerieksport til Kina.

Det siger Frede Juulsen, senior vicepræsident, det vil sige direktør med ansvar for det kinesiske marked.

Det er især mælkepulver, der er produceret på Arla-fabrikker i Danmark og Tyskland, der tæller i regnskabet. Kina ventes i stigende grad at importere mejeriprodukter. Får Arla held med sine fremstød, tror direktøren på, at Arla når sit mål om at sælge for 3,5 milliarder kroner i 2018.

Produktionen udvides

For øjeblikket har udenlandske mejeriselskaber omkring 60 procent af det indbringende kinesiske marked for modermælkserstatning. Blandt dem Arla, der sidste år indgik sin første kontrakt om levering af modermælkserstatning til Kina. Arla fik en tiårig kontrakt med en kinesisk fødevarevirksomhed om levering af 20.000 ton dansk produceret modermælkserstatning årligt. Alene den kontrakt har en værdi på i alt ti milliarder kroner.

Succesen med at sælge mælkepulver til Kina har medført, at det er lykkedes Arla at få kineserne til at medfinansiere en udvidelse af pulverproduktionen i Danmark. Godt 80 millioner kroner har selskabet sikret sig hos den kinesiske fødevarevirksomhed Biostime.

26BUSRoede-poelser_Business

Pengene bliver brugt til at udvide produktionen på Arla Foods’ største mælkepulveranlæg, Arinco i Videbæk. Det danske selskab bidrager selv med et tilsvarende beløb, så produktionen på det vestjyske anlæg er udvidet for 165 millioner kroner. Udvidelsen kommer efter en årrække, hvor Arla ellers har skåret forretningen i Danmark til og lukket mange mindre mejerier. Med de kinesiske penge vil der blive oprettet omkring 30 nye job i Danmark frem mod 2014, ligesom Arla i øjeblikket har gang i andre større udvidelser på danske mejerier.

Berlingske Business fortalte i går, at Danish Crown er verdens første selskab, der nu har fået lov til at eksportere pølser og konserves til Kina.

Dermed vælter Danish Crown med sine produkter i bogstaveligste forstand muren til det kinesiske marked.

Arla har som nævnt allerede en betydelig eksport til Kina. I denne uge ventes fire af Arlas mejerier at blive godkendt efter den nye, skrappe kinesiske lovgivning, der bliver indført pr. 1. maj 2014. Embedsmænd fra det kinesiske karantæneministerium inspicerer i disse dage Arinco i Videbæk og Esbjerg Mejeri i Jylland, der producerer henholdsvis modermælkserstatning og langtidsholdbar såkaldt UHT-økologisk mælk til kinesiske kunder. Ud over de to mejerier bliver to ostemejerier godkendt af kinesiske inspektører.

Opbygning af fødevaresikkerhed

Reglerne betyder, at alle udenlandske mejeriers produkter fra 1. maj næste år skal være registreret hos det kinesiske karantæne-ministerium AQSIQ, der regulerer markedsadgangen til Kina. Ellers kan udenlandske mejerier ikke få adgang til det kinesiske marked.

»Der er ingen tvivl om, at danske mejerier er blandt de første, der efter de nye regler får godkendelse til at eksportere til Kina,« siger den danske ambassadør i Beijing, Friis Arne Petersen.

danish crown

Arla Foods og danske fødevaremyndigheder har trænet og uddannet 40 kinesiske inspektører i Kina i, hvordan et land opbygger systemer omkring fødevaresikkerhed. De kinesiske eksperter har også været i Danmark, hvor de har fået undervisning i kvalitetsstyring, kvalitetskontrol og risikohåndtering, der skal til for at gøre mejeriprodukter sikre for kinesiske forbrugerne.

I Arla kalder senior vicepræsident Frede Juulsen samarbejdet med den danske ambassade i Beijing samt danske og kinesiske fødevaremyndigheder omkring det at få godkendt danske eksportmejerier til leverancer til Kina forbilledligt.

Arla

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen