Berlingske Business

Arla går ind i amerikansk madkrig med gratis flødeost

business
Arla går ind i amerikansk madkrig med gratis flødeost

I forbindelse med årets Super Bowl i amerikansk fodbold, der spilles søndag aften dansk tid, er der udbrudt madkrig mellem de to deltagende holds hjemegne, New England og Philadelphia.

I optakten til kampen mellem Philadelphia Eagles og New England Patriots har restauranter i begge byer pillet specialiteter fra den anden by af menukortet.

Det betyder blandt andet, at det er svært at opdrive en såkaldt Philly cheesesteak-sandwich i Boston, mens man i Philadelphia flere steder ikke vil sælge de såkaldte Boston cream doughnuts.

Nu har Arla så meldt sig på banen med et alternativ til de Boston-borgere, der ikke har lyst til at smøre Philadelphia-flødeost på brødet.

Mejerikoncernen forærer nemlig deres egen Arla Cream Cheese gratis væk i udvalgte supermarkeder i New England-området i en begrænset periode.

01BUSTomas-Pietrangeli-Arla.jpg

»Da vi fandt ud af, at Philadelphia havde bandlyst madvarer fra New England, og at New England svarede igen, så greb vi den oplagte mulighed for at drille vores store konkurrent på flødeost, Philadelphia.«

»Her i USA er Arla den lille udfordrer, og man skal være kreativ for at tiltrække opmærksomhed.«

»Så nu bidrager vi til, at NFL-fans i New England området kan holde deres Super Bowl-weekend "Philly-free" i selskab med Arla i stedet,« siger Don Stohrer Jr., der er direktør for Arla USA.

Flødeost bruges i forbindelse med Super Bowl særligt i hjemmelavet dip til de chips og andre snacks, der ryger ned under den fire timer lange kamp.

05BUSBRITAIN-ECONOMY-INFLAT.jpg

Arla sidder på den næststørste markedsandel for flødeost i USA, men er det hurtigst voksende brand i kategorien.

Omsætningen voksede således med 170 procent sidste år.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen