Berlingske Business
17:17Ejendomsaktie lukker med voldsomt fald

Aktionærer trækker millioner ud af dansk guldæg i Rusland

Pigs snouts together
Foto: Iris/Scanpix

Trods en en dårligere afregningspris og et kraftigt fald i indtjeningen på slagtesvin i Rusland og Litauen sidste år, formår det store danske landbrugsselskab, Idavang, alligevel at udbetale et højt udbytte til sine aktionærer.

Skal man producere slagtesvin lønsomt, ja så skal man producere i Rusland, sådan som danske Idavang Gruppen - én af Ruslands større svineproducenter - gør.

Her var 2014 et rekordår. Men det blev 2015 absolut ikke, for indtjeningen i guldægget Idavang raslede ned. Men alligevel trækker aktionærerne et højt udbytte ud af koncernen.

Idavang betalte godt 52 mio. kr. i udbytte til aktionærerne trods et 2015 år med historisk lave svinepriser i EU og et fald i rublen, der forringede forbrugernes købekraft i Rusland markant.

Landbrug

Gennem de seneste tre år er der udbetalt 156,5 mio. kr. i udbytte. Samtidigt har Idavang investeret 218 mio. kr. og reduceret gælden med 166 mio. kr.

Idavangs ejere, der i de senere år er blevet meget velhavende på svineproduktion i Østeuropa, er de danske landmænd og forretningsmænd Jytte Rosenmaj, Ole Bjerremand Hansen, Carsten Lund Thomsen og Claus Baltsersen samt et datterselskab under Verdensbanken.

Danskerne ejer 80 procent af Idavang.

Efter nogle år med høj vækst og på det nærmeste et kollaps i den russiske købekraft og markant fald i priserne på slagtesvin på grund af rublens kraftige fald i slutningen af 2015 samt historisk lave priser i EU, slap Idavang med skindet på næsen.

landbug

Gruppens omsætning faldt i 2015 til 679 mio. kr. fra 859 mio. kr. i 2014. Det var en tilbagegang på 21 procent. Årsagen var først og fremmest en kraftig nedgang i slagteriernes afregningspriser på svin.

På indtjeningen - før skat, renter og afskrivninger - oplevede Idavang et fald på 134 mio. kr. til 151 mio. kr. sidste år.

Idavangs mål er at være ledende svineproducent og levere slagtesvin af høj kvalitet i det nordvestlige Rusland og Baltikum. I Litauen er selskabet branchens største.

Efter Idavangs rekordår 2014 startede 2015 stærkt, men det sidste kvartal var svagt, så 2015-resultatet levede ikke op til Idavangs forventninger.

Ifølge Jytte Rosenmaj, næstformand i bestyrelsen, er grunden til, at der sidste år kunne udbetales et højt afkast til aktionærerne først og fremmest effektiviseringer, ny teknologi og større fokus på kernemedarbejderne.

ko

Desuden har det været muligt at købe de danske stats investeringsfond for østeuropa, IØ, ud efter et mangeårigt frugtbart samarbejde.

I Litauen har Idavang sidste år reduceret antallet af medarbejdere med 50 mand.

Jytte Rosenmaj siger, at det er udtryk for, at investeringer i uddannelse af kernemedarbejdere og ny teknologi bærer frugt.

»De seneste år har vi arbejdet intensivt med at udvikle og uddanne vores medarbejderstab, og det kan vi høste effektiviseringsgevinsterne af i år,« siger Jytte Rosenmaj.

Køer

Ved udgangen af 2015 havde selskabet 767 ansatte.

Idavang venter i år et resultat på niveau med 2015.

»Ledelsen venter lidt lavere priser for svinekød på det russiske marked. Til gengæld ventes det, at priserne på det litauiske og europæiske marked bliver forbedret i forhold til gennemsnittet for 2015,« siger Jytte Rosenmaj.

man buys milk at the supermarket

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen