Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Aktier: Carlsberg kan få opmærksomhed i stille marked

SOCCER-EURO/FANS
Arkivfoto: Carlsberg. Foto:

Et sænket kursmål kan give anledning til lidt ekstra handel i Carlsberg mandag morgen, hvor det generelle marked ventes at åbne i stort set uændrede niveauer.

Den danske bryggerikæmpe har fået sænket kursmålet hos amerikanske Jefferies til 540 kr. fra tidligere 600 kr., mens anbefalingen fortsat lyder på hold, viser data fra Bloomberg News.

Sænkningen er én af en række af justeringer af kursmål og anbefalinger, som de største danske aktier er blevet genstand for.

ISS fik fredag efter børslukning hævet sin anbefaling af ABG Sundal Collier til køb fra hold. Samtidig sænker det norske finanshus dog kursmålet til 270 kr. fra 295 kr. Aktien i ISS steg fredag med 1,2 pct. til 240,90 kr.

Carlsberg lukkede 0,3 pct. højere i 587,50 kr., og udviklede sig dermed på linje med C20 Cap-indekset, der ligeledes steg 0,3 pct. til 957,56.

I USA faldt S&P 500-indekset fredag med 0,2 pct., hvilket også var niveauet ved dansk børslukketid tirsdag. S&P 500- og den tyske DAX-future indikerer begge en positiv åbning mandag på 0,1 pct.

STORBANKER JUSTERES

Børshusene HSBC og Jefferies har også kigget nærmere på Danske Bank og Nordea. Jefferies har løftet kursmålet for Danske Bank til 240 kr. fra tidligere 237 kr., mens anbefalingen fortsat er køb. Derudover har britiske HSBC løftet sit kursmål for aktien til 218 kr. fra tidligere 191 kr. Anbefalingen er uændret hold, viser data fra Bloomberg News.

Nordea har fået hævet kursmålet hos HSBC til 72,85 kr. fra tidligere 67,77 kr., mens anbefalingen fortsat er hold. Hos Jefferies er kursmålet hævet til 75,88 kr. fra førhen 62,74 kr. Også her er anbefalingen stadig hold.

Danske Bank og Nordea sluttede fredag henholdsvis 1 pct. og 0,6 pct. højere i 205,90 kr. og 73,60 kr.

SAS OVERVEJER UDFLAGNING

SAS overvejer ifølge branchemediet Check-in.dk. at få en driftstilladelse uden for Skandinavien. Koncernchefen i flyselskabet, Rickard Gustafson, har i en mail til selskabets ansatte skrevet, at selskabet »vurderer nye måder at operere på, inklusiv en mulig lancering af en driftstilladelse udenfor Skandinavien.«

En eventuel udflagning begrundes i, at det skal give lavere produktionsomkostninger, da en driftstilladelse i et land udenfor Skandinavien vil give SAS mulighed for at kunne udflage en stor del af flyflåden og etablere baser udenfor Skandinavien med lokalt ansatte piloter og stewardesser.

Af mailen, som Check.in.dk har, fremgår det også, at en ikke-skandinavisk driftstilladelse er en af mulighederne, som SAS-ledelsen kigger på for at kunne sætte selskabets omkostninger ned.

SAS steg fredag for syvende børsdag på stribe og lukkede 0,9 pct. højere i 11,60 kr.

NYT PÅ VEJ TIL ZEALAND

Blandt biotekaktierne er Zealand Pharma-aktien inde i en positiv stime med en samlet stigning på næsten 17 pct. i sidste uge, heraf 2,2 pct. fredag til 115 kr.

Afgørelsens time nærmer sig i USA, hvor Zealands partner Sanofi formentlig snart får en tilbagemelding på sin markedsføringsansøgning for kombinationspræparatet Iglarlixi. Diabetes 2-midlet bygger på Adlyxin, der er opfundet af Zealand Pharma, samt Sanofis storsælgende langtidsvirkende insulin, Lantus.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, ventes at komme med en afgørelse i november, efter at styrelsen ifølge en meddelelse fra Sanofi dateret den 19. august udskød behandlingstiden med tre måneder og udbad sig yderligere oplysninger om det pensystem, som er designet til Iglarlixi.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen