Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Wall Street styrer USAs økonomiske politik

Wallstreet
Der er et helt utroligt personsammenfald i den kreds af personer, som styrer USAs økonomiske politik. En af de personer, som går igen og igen, er Robert Rubin. Fra topposter i Goldman Sachs styrede han Clintons økonomiske politik (billedet tv.) og da han sagde farvel til politik blev han direktør i Citigroup, som i de følgende år gav ham tæt ved én milliard kr. i løn. Og i dag er de fleste ledende folk bag pærsident Obama fra  Rubins netværk. Foto:

Der er et utroligt personsammenfald mellem Wall Streets top og Barack Obamas økonomiske indercirkel. Kritikere mener, at de største banker reelt udformer den politik, der hjælper dem selv.

WASHINGTON: Hvis det her var den danske virkelighed, så ville de fleste nok spærre øjnene op:

Hvis tidligere finansminister Mogens Lykketoft i dag var direktør med en kæmpe milliongage i Danske Bank, hvis den nuværende, Claus Hjort Frederiksen, lige havde været det, og hvis den måske kommende, Henrik Sass Larsen, i dag hævede syvcifrede beløb for at holde tale for Danske Banks direktion et par gange om året!

Sådan er det næsten i USA i dag, hvor de helt centrale økonomiske ministre og rådgivere under Bill Clinton, George W. Bush og Barack Obama før, efter – og endda i enkelte tilfælde under – deres indsats for Det Hvide Hus har indtaget absolutte topjob på Wall Street – og tjent styrtende på det.
Især Goldman Sachs og Citigroup, som sidste år modtog milliardstøtte, da de ellers dybt profitable banker befandt sig i dødskamp under recessionen, er storleverandør af »udlån« til skiftende præsidenter.
Kritikere peger på, at de mænd – det er nemlig kun mænd – som går fra direktørposter med millionlønninger i bankerne til politiske hverv til pebernødder, reelt udformer USAs økonomiske politik. Vel og mærke på en måde, som altid ender med at komme deres bankers regnskaber og deres egne pengepunge til gode.

Rubins inderkreds

Den helt centrale person er Robert Rubin – se engang hans seneste CV: Fra 1990 til 1992 stod han i spidsen for Goldman Sachs, fra 1993 til 1999 styrede han Clintons økonomiske politik, fra 1999 til 2009 var han direktør i Citigroup.

Som finansminister stod Rubin i spidsen for den deregulering af det finansielle marked, som i dag opfattes som hovedårsagen til sidste års økonomiske krise. Citigroup ansatte ham prompte, da han sagde farvel til politik – og gav ham i de følgende år tæt ved én milliard kroner i aflønning.
Under sin tid i banken var han chefstrategen bag de meget risikable og ekstremt aggressive investeringer, som nær knækkede firmaet. På trods af denne baggrund er Rubins indflydelse på præsident Obama utrolig central – selv om den mest udfolder sig via andre personer, som alle er spundet ind i nestorens net:

Finansminister Timothy Geithner, der, inden han blev udpeget, som en del af Nationalbankens direktion med direkte ansvar for Wall Street undlod at stramme grebet om bankerne, indtog en ledende post under sin mentor Rubin, da han var finansminister.Tre af Geithners nuværende centrale rådgivere – Lewis Alexander, Gene Spelling og Lael Brainard – er også en del af Rubins inderkreds fra hans banktid.
Økonomisk tsar i Det Hvide Hus, Lawrence Summers, der afløste Rubin som finansminister og som inden da havde været hans næstkommanderende, er et andet personsammenfald. Summers modtog, ud over sit honorar på 30 mio. kr. for at være direktør for en hedgefund i 2008, også 15 mio. kr. for at holde foredrag for bl.a. Goldman Sachs og Citigroup. Blandt Summers nærmeste i Det Nationale Økonomiske Råd er Jason Furman, Diana Farrell, Michelle Froman og David Lipton alle en del af Rubins net.

Budgetdirektør for Obama, Peter Orszag, som er en af præsidentens nærmeste økonomiske rådgivere, strøg også til top på grund af Rubin. Da den indflydelsesrige Hamilton-tænketank, som er den intellektuelle gren af Rubins indflydelse, og som han selv har stiftet, skulle have sin første direktør, pegede pilen på Orszag. Han er i dag den person, som Obama  vender sin økonomiske politik med – og har derfor en helt afgørende funktion, når den økonomiske politik skal udformes.

Styrer Obama

Steven Clemons, direktør for American Strategy Program, siger til månedsmagasinet Rolling Stone, at Rubin-klanen i dag fuldkommen dominerer udformningen af Obamas politik – når det f.eks. handler om omfanget af hjælpepakker til Wall Street (den blev historisk stor), når der skal overvejes indgreb over for bankdirektørernes bonusordninger (der skete næsten ingenting), og når den konkrete finansreform skal gøres færdig (den trækkes i øjeblikket i langdrag).

»Man kan tydeligt se, at de politiske valg genoplivede – men undlod at reformere – Wall Street,« påpeger han.

David Sirota, demokratisk strateg, siger det mere ligeud i samme artikel, da han skal forklare hvilken politik, der dominerer Rubins tankegang:
»Rubin og den slags, der er klassiske limousine-liberale. De er dybest set mennesker, der har tjent vognlæs af dollar på spekulation, men gerne vil kalde sig selv gode demokrater, fordi de er villige til at give lidt mere til de fattige. Det er modellen: Lad de rige få, hvad de vil have, men giv en brøkdel til alle de andre.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen