Berlingske Business

Vrede bankdirektører angriber Nationalbanken

Danmarks Nationalbank på Havnegade i København.
Danmarks Nationalbank på Havnegade i København. Foto:

Direktører fra mindre banker klager over, at store banker kan placere milliarder i Nationalbanken uden at skulle betale negativ rente.

En af landets mest respekterede offentlige institutioner anklages nu for at forvride konkurrencen i Danske Banks og andre storbankers favør. De store banker har nemlig fået lov til at placere flere penge i Nationalbanken uden at skulle betale negativ rente - et fænomen, som er blevet stadig mere aktuelt, idet Nationalbanken har nedsat renten til et historisk lavt niveau på -0,75 pct. for at få spekulanter mod den danske fastkurs-politik til at opgive deres forehavende.

Men de negative renter, som bankerne skal betale for at have placere penge i Nationalbanken, kan få bankdirektørerne til at begynde at opkræve penge for at have kundernes penge stående, hvad der udløser en myriade af nye problemer, da det potentielt kan få hr. og fru Jensen til at placere deres penge under madrassen i stedet for i banken.

Angrebet på Nationalbanken kommer fra en af landets mindre sparekasser, men med klar opbakning fra brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter, som repræsenterer ca. 60 mindre og mellemstore pengeinstitutter:

»Det er konkurrenceforvridende, at de store banker har fået, hvad de har bedt om, når Nationalbanken to gange har været ude og forhøje de rammer, som man kan placere sin overskudslikviditet med nul procent i rente på. Men man har ikke taget højde for vores behov. Det kan vi ikke være tjent med,« siger Kurt Jensen, som er direktør for Frøs Herred Sparekasse. Han har fået mulighed for at placere 300 mio. kr. til nul i rente, men da banken har et konservativt livssyn og et stort overskud af indlån, har han brug for at kunne placere 750 til 1 mia. kr. i Nationalbanken. Til sammenligning har Danske Bank fået lov til at placere 48 mia. kr. uden at skulle betale negativ rente.

»Vi har altid forsøgt at opføre os fornuftigt og har haft et stort indlånsoverskud - også inden finanskrisen. De negative renter koster os en halv mio. kr. om måneden. Det er ikke rimeligt, at vi bliver straffet på denne måde.«

Kurt Jensen har selv har rettet henvendelse til nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen, men han ønskede ifølge bankdirektøren ikke at gøre noget ved sagen.

Hos brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter, der organiserer en lang række mindre og mellemstore banker og sparekasser, bekræfter direktør Jan Kondrup, at adfærden fra Nationalbanken er problematisk:

»Der er ingen tvivl om, at vi generelt set finder, at de største banker har fået en for stor forøgelse af rammen i forhold til vores medlemmer. Vi har signaleret, at vi har brug for en større ramme end den, vi er blevert tildelt.«

Jan Kondrup har hørt murren i krogene fra flere af de pengeinstitutter, han organiserer.

»Der er flere institutter, der er skuffede over de rammeforhøjelser, de er blevet tildelt. Vi har et stort behov for at placere vores indlån. Otte af de største banker har fået deres rammer forøget med syv gange. Men de mindre banker har slet ikke fået forøget deres ramme i samme størrelsesorden som de store. Alle bør have relativt lige stor glæde af det her.«

I forvejen har Nationalbanken øget de foliorammer, som bankerne kan placere penge til negativ rente på, to gange. Første gang var det kun de store banker, der fik muligheden for at spare penge ved at få nulrente frem for minusrente. Anden gang kom turen til en række andre primært mellemstore banker, som sammen med Danske Bank fik hævet rammen. For alle banker steg rammen således fra 145 mia. kr. til 173 mia. kr. mandag.

En af landets større banker, Arbejdernes Landsbank, fik i den forbindelse øget sin ramme fra 250 mio. kr. til 1,6 mia. kr.

»Jeg tror simpelthen ikke, at Nationalbanken havde set problemets omfang. Så det var skævt i første runde, men så fik vi løftet vores ramme - og vi synes, at det ser fornuftigt ud nu,« siger adm. direktør for Arbejdernes Landsbank Gert Jonassen.

I bankernes fælles brancheorganisation, Finansrådet, vil underdirektør Søren Gade ikke afvise, at der kan være banker, som føler sig kørt over:

»Finansrådet mener, det er positivt, at Nationalbanken har imødegået den aktuelle problemstilling omkring negative renter ved at udvide foliorammen og at de fulgte op med en yderligere udvidelse i denne uge, så flere pengeinstitutter fik udvidet deres ramme. Om alle banker føler sig tilgodeset ved den øvelse, har vi ikke indsigt i. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at fastsættelse af foliorammerne suverænt er Nationalbankens vurdering og beslutning.«

Hos Nationalbanken afviser underdirektør Karsten Biltoft enhver tale om konkurrenceforvridning til fordel for storbanker.

Hvad er Nationalbankens overvejelser og kommentar til, at man konkurrenceforvrider til fordel for store banker omkring foliorammen?

»Den nuværende situation med stor forskel mellem renten på indlån og renten på indskudsbeviser er usædvanlig, og derfor har vi justeret vores værktøjer. Vi tager nu også højde for institutternes indlån, når vi fastsætter rammerne. Det er ikke konkurrenceforvridning. Justeringen er sket i dialog med institutterne. Det er vigtigt at slå fast, at vores værktøjer først og fremmest er indrettet til at forsvare kronen. Og det lever de til fulde op til.«

Vil Nationalbanken overveje at øge adgangen til placering til 0-rente for mindre banker?

»Vi er helt tilfredse med de nuværende rammer.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen