Berlingske Business

Voksende oprør mod stigende grundskyld

pix-grundskylden
De steder, hvor udviklingen er værst, vil grundskylden komme til at udgøre mere end 50.000 kroner årligt for selv ganske almindelige huse. Foto:

En stigende modstand breder sig hos lokalpolitikere mod grundskylden, som stiger voldsomt i hovedstadsområdet i disse år. Skattespørgsmålet er flere steder blevet et vigtigt valgtema i kommunalvalgkampen.

Grundskylden er steget med ekspresfart de senere år og står til at blive fordoblet mange steder fremover. Det betyder, at mange boligejere især omkring København skal af med tusindvis af kroner ekstra om måneden, og det er derfor nødvendigt at gribe ind og bremse grundskyldens himmelflugt. Det vurderer en stor del af de mange lokal­politikere, der stiller op til kommunalvalget den 19. november.

Berlingske Research har i en omfattende rundspørge modtaget svar fra flere end 2.500 kandidater ved det kommende kommunal­valg, og på landsplan støtter knap 42 procent en vidtgående løsning med at fastfryse grundskylden i kroner og øre. Men i mange nordsjællandske kommuner er der et stort flertal for at lade grundskylden blive omfattet af et skattestop. Samtidig ønsker flertallet af kandidaterne i mange kommuner nord for København at sænke grundskylds­promillen.

Copenhagen Climate Finance Meeting

Det ulmende oprør mod grundskylden kommer samtidig med, at den upopulære boligskat i mange kommuner i hovedstadsområdet er på vej mod nye højder målt i kroner og øre.

De steder, hvor udviklingen er værst, vil grundskylden komme til at udgøre mere end 50.000 kroner årligt for selv ganske almindelige huse.

Venstres spidskandidat i Hillerød, Klaus Markussen, efterlyser derfor handling på kommunalt plan – her og nu.

»Vi kan godt finde pengene til at fastholde den gennemsnitlige grundskyld i kroner og øre i 2014, men vi havde ikke flertal for at gå videre med det i byrådet,« siger han.

Grundskylden er også blevet et væsentligt valgtema i Gladsaxe, hvor Venstres spidskandidat, Ebbe Skovsgaard, kalder skatten »urimelig høj«.

»Derfor vil vi gerne have sænket vores grundskyld fra 23,0 til 22,5 procent,« siger han.

I Frederiksberg vil grundskylden for en almindelig villa på 140 kvadratmeter komme op på over 100.000 kr. årligt, når stigningerne over en årrække er fuldt indfaset. Derfor er borgmester Jørgen Glenthøj (K) under politisk pres for at gøre noget, men han mener, at det er staten, der står med ansvaret.

»Jeg ønsker en lavere grundskyld, men det er staten, der scorer de stigende grundskylds­indtægter og sender forklarings- og løsningsproblemet videre til den enkelte kommune. Jeg synes, at en national plan skal løse dette problem,« siger han.

Den stigende grundskyld skyldes, at Skats vurdering af grundværdierne er steget voldsomt i hovedstadsområdet, og husejerne får derfor en større regning, selv om selve skatte­satsen holdes i ro. På Frederiksberg har Venstre og Liberal Alliance ønsket at sænke grundskyldspromillen, men borgmester Jørgen Glenthøj har i stedet besluttet at sænke indkomstskatten.

Vigtigt kommunalt valgtema

Grundskylden kan variere mellem 16 og 34 promille af den offentlige grundværdi, og i Gentofte er man allerede nede på det mindst mulige, 16 promille. Venstres spidskandidat i Gentofte, Mogens Vad, presser derfor i stedet på for at sænke indkomstskatten.

»Vi kan prøve at kompensere boligejerne for de stigende udgifter til grundskyld, som rammer mange meget hårdt. Folk er nærmest chokerede over, hvor meget de efterhånden skal betale i grundskyld,« siger Mogens Vad.

07BUSFrederiksberg-familie.jpg

Kirsten Jensen (S), der er borgmester i Hillerød, er blandt dem, som vil fastholde grundskylden, som den er.

»Den store majoritet i byrådet ville holde skatterne i ro. Der er blevet regnet på, hvad der ville ske, hvis forskellige skattesatser skulle sænkes. Vi manglede finansieringen til det,« siger hun.

Kirsten Jensen mener dog, at regeringen skal »finde en løsning, så man undgår, at boligejerne oplever så kraftigt stigende skatter«.

Staten løber med gevinsten

Konsulent Mette Rosenbeck, Kommunernes Landsforening (KL), kalder det for »en udbredt misforståelse«, at penge fra grundskylden gavner kommunekassen.

»Kommunerne har godt nok fået flere indtægter fra grundskyld de senere år, men reglerne er sådan, at statens bloktilskud sænkes med et tilsvarende beløb. Derfor er det staten og ikke kommunerne, som tjener på øgede indtægter fra grundskylden.«

Mette Rosenbeck tilføjer, at hvis en kommune sætter grundskyldspromillen ned, skal den selv finde alle pengene det første år. Hvis andre kommuner ikke samtidig har hævet deres skatter tilsvarende, vil den pågældende kommune året efter få en smule mere i bloktilskud, men slet ikke nok til at modsvare de tabte indtægter.

Derfor er det den enkelte kommunalbestyrelse, der af egen kasse skal prioritere penge til at sætte grundskyldspromillen ned, hvis de vil.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen