Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Vismændene vil øge konkurrencen på bidragssatser

Boliger
De økonomiske vismænd foreslår i deres seneste rapport at sikre en større konkurrence på realkreditmarkedet til gavn for de danske boligejere ved at lægge et loft over alle andre realkredittens låneomkostninger end bidragssatserne. Foto:

De økonomiske vismænd foreslår i deres seneste rapport at lægge et loft over alle andre låneomkostninger ved realkreditten, så selskaberne i højere grad vil konkurrere om niveauet for bidragssatser.

Konkurrencen på realkreditmarkedet bliver ikke bedre af de forslag, som Konkurrencerådet har fremsat. Der skal mere til, lyder det fra de økonomiske vismænd i den seneste rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab, som netop er offentliggjort.

»Intentionen bag Konkurrencerådets forslag er at skærpe konkurrencen i realkreditsektoren. I praksis er det dog ikke oplagt, at de foreslåede tiltag vil være tilstrækkelige til at øge priskonkurrencen nævneværdigt,« skriver vismændene i rapporten.

19BUS20170818-135627-3BM-13.jpg

I midten af august kom Konkurrencerådet med sin længe ventede analyse af realkreditmarkedet, hvori rådet konkluderede, at realkreditselskaberne ikke konkurrerer om kunderne, og derfor skifter et forsvindende lille antal kunder selskab hvert år. De kraftige prisstigninger, som der er forekommet på især bidragssatserne siden begyndelsen af sidste år, og som har afstedkommet heftig virak, var ifølge rådet kun mulige på grund af den manglende konkurrence.

Vismandsrapport Økonomisk råd

Foreslår et loft

Derfor kom rådet med 16 anbefalinger til at øge konkurrencen på realkreditten, som blandt andet bestod af at mindske barrieren for nye aktører, øge gennemsigtigheden for forbrugerne og gøre det nemmere for forbrugerne at overskue markedet. Det skulle således være nemmere at indhente flere lånetilbud ved køb af bolig, og realkreditselskaberne skulle have mulighed for at sende tilbud til hinandens kunder.

Men disse forslag giver altså ikke vismændene mange forhåbninger om en øget konkurrence i realkreditsektoren. De skriver således, at det kan »blive relevant at overveje yderligere tiltag«. Og de har et konkret et af slagsen i ærmet. En mulighed kunne være at gribe mere direkte ind i prissætningen på markedet.

17BUSbolig-152214.jpg

»Man kunne eksempelvis fokusere konkurrencen til bidragssatsen, da dette er det mest synlige omkostningselement for kunderne. Dette kunne f.eks. ske ved at lægge et loft over alle øvrige låneomkostninger. Øget overskuelighed og sikkerhed for størrelsen af øvrige låneomkostninger kunne øge kundemobiliteten og derigennem realkreditinstitutternes incitament til at konkurrere på bidragssatsen,« skriver vismændene.

Savner vismændenes egen vurdering

Hos Finans Danmark er ikke overraskende ikke enig i, at der mangler konkurrence på området. Direktør Ulrik Nødgaard savner desuden »vismændenes egen vurdering af området, og hvor viden og konklusioner fra andre studier end blot Konkurrencerådets rapport indgår«, som han udtrykker det i en skriftlig kommentar til Berlingske Business.

26BUSPix-Bolig2-190147.jpg

»Eksempelvis har EU-Kommissionen for nylig dokumenteret, at Danmark målt på realkreditmobilitet ligger helt i top i EU. Desuden er det ikke kun realkreditinstitutterne, der konkurrerer på markedet for boliglån. En række banker og en nordisk aktør yder også boliglån i Danmark. Vores medlemmer oplever dagligt en intens konkurrence om danskernes boliglån, og vi ser markedsandele flytte sig og mange konkurrencemæssige initiativer på priser og produkter for at tiltrække kunder,« udtaler han.

Derudover forholder Ulrik Nødgaard sig stærkt skeptisk over for at lægge et loft over låneomkostningerne og derved gribe ind i et ellers frit marked.

»Vi mener, at det er grundlæggende forkert at regulere priser på et frit marked. Desuden savner vi begrundelser for, hvorfor det at fokusere på ét centralt element som fx bidragssatsen nødvendigvis vil forbedre konkurrencen. Det er umiddelbart svært at finde belæg for det synspunkt i international forskning. Konkurrencelovgivningen synes også at have et andet udgangspunkt,« lyder det fra brancheforeningens chef.

04BUSHemmelige-dokumenter-N.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen