Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Visa og Dankortet skal skilles

Dankort
Dankortets ejer, Nets, har indgået en ny samarbejdsaftale med en japansk kreditkortudsteder og fravælger samtidig Visas mobilteknologi. Ekspert vurderer, at Nets står styrket over for detailhandlen, men at fravalget på sigt kan betyde en potentiel separation mellem Visa og Dankort.

Dankortets ejer, Nets, har indgået en ny samarbejdsaftale med en japansk kreditkortudsteder og fravælger samtidig Visas mobilteknologi. Ekspert vurderer, at Nets står styrket over for detailhandlen, men at fravalget på sigt kan betyde en potentiel separation mellem Visa og Dankort.

Den historiske kobling mellem Visa og Dankort står for fald.

Det sker i takt med, at dankortet allerede fra efteråret 2016 rykker over på mobil­telefonen, som i brede kredse anses for at være frem­tidens store betalingsmiddel.

Den elektroniske separation vil få betydning for mange danskere, der godt nok i dag bruger deres fysiske Visa/Dankort-plastickort til at betale med, men som ifølge prognoserne vil komme til at bruge deres mobiltelefon i enormt omfang.

Ifølge en vurdering fra betalingsgiganten Nets, der står bag Dankortet, vil op mod halvdelen af alle betalinger i forretningerne således blive foretaget via en mobiltelefon om blot fire år, hvor der vil være udstedt mere end tre millioner kort til mobilen.

»Vi ser det her som et vigtigt skridt i retning af at fremtidssikre Dankortet, der skal følge med udviklingen på mobil og være fremme på forreste beat. Samtidig skal vi sikre, at Dankortet er klart det billigere og mest effektive betalingsmiddel, og derfor har vi kigget os omkring og fundet en stærk partner,« siger Jeppe Juul-Andersen, der er senior vice president og ansvarlig for Dankort i Nets.

Du kan droppe pinkoden, når du handler

Globalt betalingsbrand

Den nye partner, som Nets-direktøren henviser til, er JCB, der er et globalt betalingsbrand og en førende kreditkortudsteder i Japan. For kunderne vil aftalen betyde, at det bliver lige så let at betale med mobilen, som når man betaler med et kontaktløst kort i forretningen. Det skyldes, at Nets via aftalen får mulighed for at bruge JCB’s kontaktløse teknologi til at lave Dankort-betalinger via mobiltelefonen.

Foruden de teknologiske muligheder, som Nets i fremtiden får gavn af, ser Jeppe Juul-Andersen opdelingen af selvstændige kort på mobiltelefonen som en naturlig konsekvens af en stigende regulering på kortmarkedet.

»Partnerskabet med JCB er et stort og vigtigt valg. Vi har et rigtig godt samarbejde med Visa, og det vil fortsætte i de fysiske plastickort. Men den mobile verden fungerer ikke ligesom tegnebogen. På den måde vil det blive mere individuelle kort, hvor Dankortet altså vil være adskilt fra Visa. Det er i virkeligheden en naturlig udvikling og en konsekvens af, at den EU-regulering vi ser, trækker den vej,« siger Jeppe Juul-Andersen.

dankort

Markedet flytter mod mobilen

Nets mobildankort bliver lanceret i samarbejde med de danske banker og brancheorganisationen Dansk Erhverv. Ifølge Henning Hyltoft, der er markedsdirektør i Dansk Erhverv, håber organisationen på en stor udbredelse af mobildankortet, da det er billigst for butikkerne at bibeholde trans­aktionerne i Dankort-systemet.

»Det vigtige for os har været at bevare et Dankort-system med en høj volumen og dermed en attraktiv prissætning, som vi har nu, da den løsning er den billigste for detailhandlen,« siger han og henviser til den øgede konkurrence på betalingsmarkedet.

»Vi kan se, at der dukker en række forskellige mobilbetalingsløsninger frem som Samsung Pay, Apple Pay, MobilePay og Swipp, så vi ikke i tvivl om, at markedet flytter over på mobilen. Men vi har ikke nogen interesse i, at den betalingsmængde, som kører i dag, kommer over på de internationale betalingskort, som er væsentlig dyrere, end Dankortet er,« siger Henrik Hyltoft.

Betalingskortekspert og seniorpartner i PlusCON, Henning N. Jensen, vurderer, at Nets med den nye aftale styrker Dankortets position i detailhandlen. Han er dog »højst overrasket over Nets’ fravalg af Visas mobilteknologier, som potentielt kan føre til en separation mellem Visa og Dankort.«

Interview med Nets' nye CEO Bo Nilsson

»Jeg noterer mig, at Dankortet med det her samarbejde ikke har ophævet sam­arbejde med et fysiske Visa/Dankort og kontaktløse betaling, da man har en langsigtet samarbejdsaftale. Men det betyder, at Visas interesse i dette samarbejde formentlig mindskes over tid. Det betyder også, at Visas interesse i, at danske pengeinstitutter vil udstede rene fysiske Visakort øges. Det har pengeinstitutterne kunnet i mange år, uden at Visa har haft den store succes på området, da langt de fleste har foretrukket MasterCard som den foretrukne samarbejds­partner på kreditkortområdet,« siger Henning N. Jensen.

»På den korte bane er der næppe udsigt til en større kreditkortkrig om det danske marked, men på den lidt længere bane vil der uden tvivl om flere forskellige betalingskort, som de danske banker kan vælge mellem. Men om forbrugerne vil skifte rundt mellem alle disse produkter, eller om de af bekvemmelighedshensyn forbliver loyal mod de nuværende produkter, får vi at se i løbet af de kommende år,« siger han.

Selv om danskerne snart vil kunne bruge Dankort på mobilen i danske butikker, er der længere udsigt til, at man kan bruge Dan­kortet i udlandet. Det skyldes, at Dankortet ikke længere vil være knyttet til Visa på mobilen, og danskerne vil derfor være nødt til få et international kort på mobilen eller tage et fysisk kreditkort med sig, når der eksempelvis skal betales på ferien.

Direkte adspurgt frygter Nets-direktør Jeppe Juul-Andersen dog ikke, at mobil­dankortet bliver en fiasko, fordi det ikke kan bruges i udlandet.

pengeautomater

»Vi skal stadig huske på, at det er en brøkdel af vores transaktioner, som vi har i udlandet. Langt hovedparten af transaktionerne har vi Danmark, og jeg er helt sikker på, at det at kunne betale med sin mobiltelefon nede i butikken vil være så god en mulighed, at det vil danskerne hurtigt tage til sig,« siger Jeppe Juul-Andersen og tilføjer:

»Så kan det godt være, at jeg skal huske at tage andre betalingsmidler med, når jeg rejser, ligesom jeg kun kan få lov at betale med kontanter visse steder, men når jeg er hjemme igen, fraholder det mig nu ikke fra at tage mit Dankort frem og bruge i min hverdag.«

Nets

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen