Berlingske Business
14:47Blandede signaler op til amerikansk børsåbning

Vil du vide, hvordan Roskilde Bank-dommen falder ud? Så læs her!

Tilsynet løftede brynene over Roskilde Bank år før krak
Foto:

Advokat Søren Bergenser, som følger sagerne i retsopgøret efter de mange bankkrak under og efter finanskrisen, lægger brikkerne til et sandsynligt udfald af danmarkshistoriens største retssag for Berlingskes læsere. En milliard kroner er på spil for den tidligere bankledelse og revision.

Siden juni måned har fem landsdommere grublet over, hvordan de skal dømme i danmarkshistoriens største retssag, nemlig erstatningssagen mod den tidligere ledelse og revision i Roskilde Bank, hvor statens oprydningsselskab Finansiel Stabilitet kræver en milliard kr. i erstatning.

Hele sommeren har ti sagsøgte, herunder Roskilde Banks mangeårige direktør Niels Valentin Hansen og syv andre medlemmer af bankens tidligere direktion og bestyrelse samt to revisorer fra Ernst & Young, formentlig haft svært ved at nyde ferien og i stedet spekuleret over, hvordan landsdommernes overvejelser vil falde ud.

Nu er der kun få timer, til dommen falder tirsdag morgen kl. 10 efter mere end hundrede retsmøder, og advokat Søren Bergenser, som følger sagerne i kølvandet på de store bankkrak efter finanskrisen giver her sit bud på et sandsynligt udfald af retssagen.

Niels Valentin Hansen afhøres i sagen om den krakkede Roskilde

Først skal vi tilbage til erstatningssagen mod rigmandsbanken Capinordic Bank i Østre Landsret i 2015, hvor tre medlemmer af den tidligere ledelse blev dømt til at betale erstatning på godt 90 mio. kr., hvor Finansiel Stabilitet havde krævet 400 mio. kr.

»Her slog Østre Landsret fast, at bankledelser er berettiget til at foretage et skøn - den såkaldte »business judgement rule« - og indgå i låneengagementer, der både indebærer en risiko for at tabe penge og en mulighed for at tjene penge,« forklarer Søren Bergenser.

»Østre Landsret mente således ikke, som Finansiel Stabilitet ellers påstod, at Capinordic Bank-ledelsen generelt havde ledet banken uforsvarligt. Den tidligere ledelse blev »kun« gjort erstatningsansvarlige i forhold til et antal konkrete udlån, som retten fandt uforsvarlige.«

»Landsrettens præmis om »business judgement rule« blev kalkeret fuldstændig i byretten i Lyngby, som i foråret frifandt den tidligere ledelse i Amagerbanken for Finansiel Stabilitets erstatningskrav på 900 mio. kr. I dag har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at Østre Landsret i sagen mod den tidligere ledelse og revision i Roskilde Bank vil ændre på den præmis og dømme dem for generel uforsvarlig bankdrift.«

08BUSOW-BUNKER-140401.jpg

Søren Bergenser forklarer, at både Østre Landsret i Capinordic-sagen og byretten i Lyngby i Amagerbank-sagen mente, at man skal helt ned og se på det enkelte udlånsengagement for at vurdere, om ledelsen har handlet uforsvarligt. I Capinordic-sagen betød det, at ledelsen blev dømt erstatningsansvarlige for et mindre antal låneengagementer i forhold til Finansiel Stabilitets krav, mens den tidligere ledelse i Amagerbanken blev helt frifundet.

»Østre Landsret og byretten i Lyngby tilsidesatte altså Finansiel Stabilitets synspunkt om, at  banken generelt blev drevet uforsvarligt, og at ledelsen derfor pr. definition var erstatningsansvarlige for alle bevilgede lån. Jeg er ret sikker på, at landsretten ligeledes vil tilsidesætte Finansiel Stabilitets påstand om generel uforsvarlig bankledelse i Roskilde Bank-sagen,« siger Søren Bergenser.

Han ser to mulige udfald af Roskilde Bank-sagen. Enten bliver ledelse frifundet, eller også kan Østre Landsret finde noget uforsvarligt i et eller flere enkeltengagementer. Det betyder, at den milliard, som Finansiel Stablitet kræver i erstatning, kan skrumpe ind til mindre beløb. Finansiel Stabilitet har forstået dette, og har derfor trukket de ti engagementer frem, som de synes er de mest kritiske, mener Søren Bergenser.

Han peger derudover på et særligt forhold, som kan formilde landsdommerne yderligere i sagen mod Roskilde Bank.

04BUSPix-Roskilde-Bank-1848.jpg

»De sagsøgte har i alle sagerne fremført, at finanskrisen var årsag til, at mange låneengagementer blev nødlidende - og ikke uforsvarlig bankledelse. Til det siger både Østre Landsret i Capinordic Bank-sagen og byretten i Amagerbank-sagen, at det afhænger af, hvornår banken lånte pengene ud,« forklarer Søren Bergenser.

»I august 2008 skrev Finanstilsynet et hyrdebrev til især de pengeinstitutter, der havde store udlån inden for ejendomssektoren, og advarede mod at nye større engagementer. Hvis bankledelserne uden videre bevilgede ny engagementer eller store forhøjelser af eksisterende udlån efter datoen for hyrdebrevets udsendelse, så ser domstolene strengere på de udlån end på de engagementer, der blev bevilget før hyrdebrevet.«

»Her er det en vigtig pointe, at Roskilde Bank gik konkurs i august - inden Finanstilsynet udsendte hyrdebrevet. Så alle engagementer var altså bevilget forinden,« forklarer han.

Så når vi frem til det centrale spørgsmål: Vil Finansiel Stabilitet anke for det tilfælde, at Østre Landsret frifinder den tidligere ledelse og revision i Roskilde Bank?

»Ja«, lyder det overbevisende fra Søren Bergenser. Hans vurdering bygger på to årsager:

»Hvis Finansiel Stabilitet får medhold i, at f.eks. tre ud af ti låneengagementer er uforsvarlige, så vil statens oprydningsselskab vurdere, at hvis de kan få medhold i tre sager, så har de mulighed for at få medhold i fem eller seks låneengagementer ved Højesteret,« mener advokaten.

»Den anden årsag til, at jeg siger “Ja!” så skråsikkert, er, at Finansiel Stabilitet venter på, at Højesteret tager stilling til præmissen om »business judgement rule« - altså at en bankledelse har lov til at yde lån, som kan give tab - når sagen mod Capinordic Bank går i gang ved Højesteret,« siger han.

20BUSPix1-Niels-Valentin-Ha.jpg

Det varer endnu en rum til, inden sagen mod den tidligere ledelse i Capinordic Bank behandles i Højesteret, og derfor er Finansiel Stabilitet nødt til at anke for ikke at afskære sig fra muligheden for at vinde i både Amagerbank-sagen og Roskilde Bank-sagen, vurderer Søren Bergenser.

»Hvis Finansiel Stabilitet taber Capinordic Bank-sagen i Højesteret, og det ikke lykkes at få kendt den tidligere bankledelse generelt uforsvarlig, så bør oprydningsselskabet overveje at forlige eller ophæve de tilbageværende sager,« mener Søren Bergenser.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen