Berlingske Business

»Vi skal bygge et højt dige om storbankerne«

26BUSMICHAEL-MOELLER-KARRIE.jpg
Michael Møller har været med til at udfærdige kravenen til de såkaldte SIFI-banker.

Professor Michael Møller, der står bag de nye skrappe krav til storbankerne, understreger, at de skærpede krav er nødvendige for at være klar til en ny finanskrise.

»Du skal tænke på det som diger. Jo, mere værdifuldt der er bag diget, desto højere skal du bygge diget. Der er grund til at bygge et dige, hvor det er meget sjældent, at vi risikerer, at det bryder sammen.«

Professor i finansiering Michael Møller har været formand for det ekspertudvalg, der har formuleret en række skærpede krav til de største banker herhjemme, de såkaldte SIFI-banker.

Når han skal opsummere kravene bruger han billedet med digerne, og når han skal opsummere behovet for de skærpede krav til de seks største banker herhjemme, bruger han endnu et billede:

»De eksterne effekter, hvis en stor bank går ned, vokser med mere end en proportional størrelse. Det er lidt som med spor på en motorvej. Det er mere end tre gange så slemt, hvis tre spor er spærret, som hvis et enkelt spor er spærret. Du kan godt tillade, at en lille bank går ned, men du kan ikke tillade, at en stor bank går ned og lammer hele samfundsøkonomien. Vi stiller også højere krav til buschaufføren, der har 30 passagerer ombord end til privatbilisten.«

Men hvorfor skal staten overhovedet blande sig i det?

»Hvis indskyderne regner med, at en stor bank altid bliver reddet, kan den store bank få indlån til en lav rente. Så har du gjort, at de store banker kan låne til en lavere rente end de små. Det vil være konkurrenceforvridende. Det så man på Island, hvor de store banker havde en implicit statsgaranti i ryggen og derfor kunne låne meget billigt ud. Det gik galt.«

Hvordan er I landet på de nuværende krav i SIFI-udvalget?

»Man skal ikke tro, at man kan opstille en model for det optimale. Der er i høj grad tale om, at man ser på, hvad andre lande gør. Udgangspunktet var sådan set kun, at de kapitalkrav, som vi havde, var for små. Vi er nødt til at indrette vores regler, så vi også er forberedte, hvis vi rammes af en endnu værre krise end den sidste og i en situation med dårligere store banker, end vi har haft i Danmark. Vi har kan være glade for, at de store dumheder i Danmark blevet lavet af de mindre banker. Men det er der ingen garanti for i fremtiden.«

Men risikerer for skrappe krav til bankerne ikke at kvæle et eventuelt økonomisk opsving?

»Folk tror, at økonomien skal tilbage til normal, men der er ingen, der kan garantere, at det ikke skulle blive meget værre. Det forudsætter også, at opsvinget faktisk er på vej. Det kan også være, at det går den anden vej. Jeg ved ikke, om der er opsving, men vi skal lave robuste regler, der kan holde mange år frem. Samtidig foreslår vi relativt lange overgangsordninger – nogle helt frem til 2022. Det er lange varsler, så bankerne kan tilpasse sig«.

Hvilket råd vil du give politikerne i de kommende forhandlinger?

»Jeg vil ikke give politikerne råd. De er kloge nok til, selv at kunne forhandle de her ting. Men vi skal ikke overdrive og dramatisere uenigheden. Det primære i vores anbefalinger er egenkapitalkrav til bankerne. Jeg tror ikke, at der er voldsomme forskelle i vores anbefalinger og bankernes forhåbninger. Jeg tror nogen gange, at man overdriver uenigheden. Jeg vil i hvert fald meget gerne afdramatisere uenigheden.«

Andre mener, at man skal splitte de store banker op. Eller lave branddøre imellem de forskellige dele. De foreslår I ikke. Hvorfor ikke?

»Det er ikke vores forslag. Den sikreste branddør er forskellige aktieselskaber. Det kan være meget besværligt, hvis hele koncerner skal splittes op. Al ting må afvejes over for besværet med at gennemføre det. Der er meget teknik og besvær ved at dele selskaberne op. Der er både administrative og juridiske problemer med det. Vi har satset mest på, at vi skal have ordentlige krav for at sikre, at de ikke går nedenom og hjem. I den sammenhæng er øgede kapitalkrav ret simpelt.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen