Berlingske Business

Vestjysk Bank kan hente mere på omkostningerne

Vestjysk Bank aktieemission
Foto:

Vestjysk Bank har sparet sig til et bedre resultat for de første ni måneder af 2013, hvor faldet i indtægterne er mere end blevet kompenseret for af lavere omkostninger.

Banken er dog ikke færdig med at finde besparelser og effektiviseringer, siger dens administrerende direktør, Vagn Thorsager, til Ritzau Finans.

- Der er stadigvæk mere at komme efter i forhold til effektiviseringer, men vi er også fuldt opmærksomme på, at vi har en proces med en slankning af balancen, så det rammer jo også indtægter, siger Vagn Thorsager.

Et fald i udlån vil dog samtidig nedbringe behovet for indlån, således at færre renteindtægter kan give besparelser på renteudgifter.

- Så vi har måske behov for mindre indlån, og derudover er markedet for priser på indlån også faldet, og det følger vi med på. Så der er nogle balanceelementer i det, men det er klart, at når man slanker sig, så bliver man på et eller andet tidspunkt også ramt af det. Udfordringen er derfor, om vi kan følge med på at spare yderligere omkostninger, men der er da et potentiale for at spare yderligere, siger Vagn Thorsager.

Bankens basisindtægter udgjorde 916 mio. kr. i de første ni måneder af 2013 mod 939 mio. kr. i samme periode sidste år, men driftsudgifter og afskrivninger er faldet endnu mere - til 452 mio. kr. fra 537 mio. kr. Thorsager vil ikke afvise, at der kan blive tale om filiallukninger.

- Det kan man ikke helt afvise, men nu har vi ikke en struktur, hvor filiallukninger vil påvirke vores omkostningsstruktur særlig meget. Vi ser forskellige ændringer i den måde, vi arbejder og producerer på. Man kan også se, at vi har væsentligt færre medarbejdere nu, end vi havde for et år siden. Vi har heldigvis siden oktober sidste år kunnet klare den afgang med naturlig afgang, siger Vagn Thorsager.

Vestjysk Banks forretningsomfang udgjorde ultimo tredje kvartal 39,0 mia. kr. og er siden samme tidspunkt sidste år faldet fra 44,1 mia. kr. Behovet for at nedbringe balancen er styret af behovet for at styrke kapitalstrukturen.

- Jeg så jo egentlig gerne, at faldet i forretningsomfanget fladede ud, men det er jo vores kapitalstruktur, der ligesom sætter målet der. Det er derfor, vi har meget fokus på at få skabt en mere varig løsning på kapitalforholdene, for uanset om det er som bank eller os selv som mennesker, så kører man på et eller andet tidspunkt surt i at skulle skal slanke sig, siger Vagn Thorsager.

Danske bank ved Nørreport

 

/ritzau/FINANS 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen