Berlingske Business

Vestjysk Bank-direktør: Stabile landbrugspriser giver bedre budget

Jan Ulsø Madsen
Jan Ulsø Madsen, bankdirektør i Vestjysk Bank. Foto:

Vestjysk Bank er fortsat udfordret af vanskeligheder hos bankens landbrugskunder, som til stadighed slår igennem på nedskrivningskontoen, selv om hensættelserne i tredje kvartal i år var noget lavere end i samme periode sidste år.

Det er særligt lave salgspriser på produkter som kød og mælk, der rammer Vestjysk Banks landbrugskunder og giver banken hensættelser, fordi kunderne ikke kan vedligeholde forpligtelserne i tilstrækkelig grad. Men priserne ser efter en meget volatil førte halvdel af 2015 ud til at begynde at stabilisere sig, og det glæder ledelsen hos Vestjysk Bank, som dermed ser ud til at få lettere ved at lægge sine budgetter.

Det er dog også fortsat helt afgørende, at salgspriserne igen begynder at stige.

Vestjysk Bank

»Det er da bekymrende, at priserne på de produkter, vores landmænd har, ikke stiger. For det er simpelt hen nødvendigt, hvis de skal have overskud, at både mælken og svinekødet begynder at stige igen. Det, vi har set i tredje kvartal - til forskel fra første og andet kvartal - er, at priserne har stabiliseret sig. Godt nok på et lavere niveau, men dog stabiliseret«, siger Jan Ulsø Madsen, der er administrerende bankdirektør hos Vestjysk Bank, til Ritzau Finans.

»Tidligere var der flere fluktuationer, og det gjorde det svært at se, hvor pilen peger hen. Stabiliseringen er vigtig, fordi så begynder vi at kunne lave nogle budgetter, man kan begynde at tro på, fordi man kan begynde at regne på en pris. Priserne skulle dog stadig gerne begynde at stige, så de svageste af vores landmænd kommer i sorte tal«, forstætter han.

Ringkjøbing Landbobank. exteriør Torvet 1 - Ringkøbing

I tredje kvartal havde Vestjysk Bank nedskrivninger på 81,5 mio. kr. - et fald fra 194,8 mio. kr. i den tilsvarende periode et år tidligere.

For at styrke sin interne kapitalisering i lyset af det svære markedsmiljø har Vestjysk Bank iværksat en slankeøvelse, hvor der skal spares på administrationsomkostningerne. Et træk, der ventes at få fuld effekt med et tocifret millionbeløb i 2016.

Og en bedre kapitalstruktur i banken er det altafgørende fokus, hvorfor der heller ikke umiddelbart er store panderynker over, at toplinjen i banken i tredje kvartal gik tilbage. Det er dog heller ikke en mulighed at begynde at kigge helt væk fra landbruget, der volder banken så store problemer.

billede af Jan Ulsø Madsen

»Det er ikke en mulighed. Det, der er vores udfordring, er vores svage kapitalisering. Vi har ikke så mange bevægelsesmuligheder, hvor vi er. Det, vi kæmper med i dagligdagen, er at komme på mere og mere sikker grund. Det er hovedfokus for min og hele ledelsesgruppens hverdag. Men vi får da også nye kunder ind på både privat- og erhvervssiden. Det har vi også fokus på, men det, der er vigtigst fra min stol, er at få bevæget banken længere væk fra risikozonen«, siger Jan Ulsø Madsen.

I tredje kvartal faldt Vestjysk Banks netto rente- og gebyrindtægter til 227,6 mio. kr. fra 248,2 mio. kr. i samme periode sidste år. Og selv om hovedfokus er en bedre kapitalisering må toplinjen dog ikke bare få frit fald, fastslår bankdirektøren.

billede Jan Ulsø Madsen

»Det hele skal hænge sammen. Men vi er også nødt til at kigge på en forretning, som vi skal have fremadrettet. Og derfor skal vi også passe på med ikke at slanke os for meget på indtægterne, så vi får et problem med indtjeningen, når vi begynder at få styr på det andet«, siger Jan Ulsø Madsen.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen