Berlingske Business

Vestfyns Bank fik lavere overskud

Ledelsen i Vestfyns Bank er tilfredse, trods et kvartalsresultat der er dårligere end samme periode sidste år.

Vestfyns Bank kommer ud af første halvår 2013 med et resultat før skat på 8,8 mio. kr. mod 10,6 mio. kr i samme periode sidste år.

Det fremgår af halvårsregnskabet.

Banken noterer i regnskabet, at der i første halvår er opnået netto rente- og gebyrindtægter på 57,3 mio. kr., hvilket er et mindre fald sammenlignet med samme periode i 2012, hvor tallet var 59 mio. kr.

Nedskrivninger på udlån og garantier ligger på 11 mio. kr. og er et marginalt fald i forhold samme periode sidste år, hvor det lå på 11,1 mio.

Ledelsen i Vestfyns Bank anser samtidig halvårsresultatet som tilfredsstillende set i lyset af de aktuelle markedsvilkår og de fortsat store nedskrivninger.

»Banken har haft en markant kundetilgang, en stærk fremgang i indlånene og et højt aktivitetsniveau med rådgivning og handel med værdipapirer, mens udlånsefterspørgslen har været næsten uforandret og formidlingen af realkreditlån har været vigende,« forklarer ledelsen i forbindelse med regnskabet.

Vestfyns Bank fastholder forventningerne fra årets start og venter således fortsat 12-14 mio. kr. før skat og 8-10 mio. kr. efter skat for 2013.

»Usikkerheden om forudsigelsen af bankens resultatudvikling er fortsat stor som følge af væsentlig usikkerhed om den generelle økonomiske udvikling, lovgivning og renteudvikling,« konstaterer banken.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen