Berlingske Business

Verdens ældste bank klar med redningsplan: Fyrer 5.500 ansatte og lukker filialer

FILES-ITALY-BANKIN
Foto:

Den italienske bank Monte dei Paschi di Siena svinger sparekniven for at undgå at køre ud over afgrunden.

Redningen af verdens ældste bank, Monte dei Paschi di Siena, er nu som godt som fuldført.

Onsdag har den kriseramte italienske bank iværksat en storstilet redningsaktion, som skal rette op på bankens store milliardunderskud.

ITALY-FINANCE-BANKING-UNICREDIT-FILES

Planen indebærer, at der skal fyres 5.500 ansatte, mens 600 filialer står til at blive lukket. Samtidig skal Monte dei Paschi di Siena, der er stiftet i 1472, have afhændet dårlige lån for 28,6 milliarder euro om senest fire år, skriver det amerikanske medie Bloomberg.

Med kriseplanen jagter den italienske bank et nettoresultat på 1,2 milliarder euro og en egenkapitalforrentning på 10,7 pct. i 2021.

»Der er ingen plan b,« sagde bankens topchef Marco Morelli på en telefonkonference onsdag og fastslog, at der var tale om »en konservativ plan.«

Inter

Det er godt en måned siden, at EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, indgik en aftale med den italienske økonomi- og finansminister, Pier Carlo Padoa, om en redningsplan for Monte dei Paschi di Siena.

Aftalen kom i hus, efter at den italienske regering et halvt år forinden havde givet tilsagn om en statslig kapitalindsprøjtning. Ifølge Den Europæiske Centralbank (ECB) manglede banken 8,8 milliarder euro i kapital i december 2016.

»Denne aftale er et positivt skridt fremad for MPS og den italienske banksektor. Den tillader, at Italien skyder kapital ind i MPS som en foranstaltning, der følger EU-reglerne, og minimerer byrden for de italienske skatteborgere,« sagde Margrethe Vestager.

Den italienske stat har foreløbigt garanteret lån for 17 milliarder kroner, som skal dække bankernes dårlige lån og store tab på fejlslagne engagementer.

»Det er en ganske stor redningsaktion, der nu sættes i gang. Derfor forventer jeg også, at sagen omkring Monte dei Paschi di Siena er afsluttet på de finansielle markeder,« siger Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank, til Berlingske.

Han mener dog, at man skal være forsigtig med at konkludere, at problemerne helt er overstået for den italienske banksektor. Seneste tal fra den italienske centralbank, Bank of Italy, viser, at der var 12,7 pct. dårlige lån i den italienske banksektor i april.

»Det vidner om, at problemerne for den italienske banksektor er enorme. Hvis - eller når - den næste krise rammer italiensk økonomi, vil det uundgåeligt give store problemer, at man har så mange dårlige lån i den italienske banksektor,« siger Jacob Graven.

Omkring en tredjedel af eurozonens dårlige lån findes i store italienske banker.

bank

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen