Berlingske Business

Venstre kræver hurtig afklaring i Dansk Bank-skandale

danske
Foto:

Det er uacceptabelt, at der er tvivl om, hvem der skal undersøge og straffe Danske Bank efter skandale.

København. Regeringspartiet Venstres erhvervspolitiske ordfører, Torsten Schack Pedersen, vil afkræve Erhvervsministeriet et hurtigt svar på, om det er det danske eller estiske finanstilsyn, der skal undersøge og potentielt straffe Danske Bank i den store sag om hvidvaskning.

Det sker, efter at Jyllands-Posten har fortalt, at begge myndigheder siger, at det er den anden, der har ansvaret.

»Det kan ikke passe, at sådan en sag kan falde ned mellem to stole. Der må være en fuldstændig klarhed over, hvem der tager sig af hvad.«

»Den opfattelse, vi er blevet bibragt herhjemme er, at de estiske myndigheder tager sig af det. Og nu siger esterne, at det er de danske. Det går jo ikke. Der må komme en afklaring. Og den skal komme lynhurtigt, så opgaven bliver løst,« siger Torsten Schack Pedersen.

Et samråd fredag viste, at både justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) mener, at det estiske finanstilsyn har ansvaret for at undersøge den hvidvask af milliarder af euro, der er sket via Danske Banks filial i Estland.

Det danske Finanstilsyn har undersøgt ledelsens rolle og ansvar, men mener, at undersøgelsen af selve hvidvaskningen skal ske i Estland.

»Det hjemlige finanstilsyn har overblikket over den overordnede risikokontrol og derfor naturligvis også ansvaret for den,« siger Kilvar Kessler, formand for Finantsinspektsioon i Estland, til Jyllands-Posten tirsdag.

Medlem af Europa-Parlamentet Jeppe Kofod (S) har varslet, at han vil få EU-Kommissionen til at afklare, hvem der har ansvaret. Og Torsten Schack Pedersen til nu gå til Erhvervsministeriet.

»Jeg vil rejse dette her over for erhvervsministeren, så det kan blive afklaret så hurtigt som muligt. Hvis alle regner med, at det er andres ansvar, så sker der ingenting.«

»Jeg er optaget af, at sagen bliver undersøgt til bunds af de relevante myndigheder. Lige meget om det er estiske eller danske,« siger Torsten Schack Pedersen.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen