Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Vendte hjem for at blive dansker igen: Står til gevinst på over 600 mio. kroner

19BUSBO-NILSSON-202642.jpg
Foto: Linda Kastrup.

Det var oprindeligt et familieprojekt, der muliggjorde, at Bo Nilsson endte i chefstolen hos Nets.

Den højaktuelle børsnotering af betalingsgiganten Nets, der står bag ­Dankortet, Betalingsservice og ­NemID, er en ærefuld arbejdsopgave og en af karrierens højdepunkter for selskabets topchef, 51-årige Bo Nilsson. Men faktisk var det oprindeligt et familieprojekt, der overhovedet muliggjorde, at Bo Nilsson endte i chefstolen hos Nets.

For i 2011 tog han sammen med sin hustru, Mette, tilværelsen op til overvejelse. Gennem 22 år havde han været den dybt karriereorienterede og internationale Mr. Nilsson, der havde gjort sig som alt lige fra vice president i storbanken JPMorgan i London til direktør i ­medieselskab og stifter af skolebogsforlag i Portugal. Men de danske rødder trak i Mette fra Køge og Bo fra Amager, ligesom det var svært for parrets fire døtre at være og føle sig danske, når de ikke havde prøvet at bo i Danmark.

Første skridt i familieprojektet var, at ­hustruen fandt et nyt hjem til familien i ­Hellerup, og at børnene kom i dansk skole. Bo Nilsson skulle færdiggøre sine forretninger i Portugal og kom hjem året efter. Her tog han en pause fra at have fast arbejde, men efter et års tid kedede han sig for meget og ville i gang igen. Han så Nets som værende i en spændende udvikling, og i maj 2013 blev han finans­direktør i selskabet. Året efter blev et skelsættende år for både Nets og Bo Nilsson.

Nets' topchef Bo Nilsson. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)

Hidtil havde omkring 200 banker i Danmark og Norge ejet Nets, men selskabet blev i ­foråret 2014 solgt for 17 mia. kr. til de to amerikanske kapitalfonde Advent og Bain og den danske pensionsforvalter ATP. De nye ejere så et lys i Bo Nilsson, der havde yderst relevante ­kompetencer med i bagagen.

I ti år havde han i JPMorgan arbejdet med finansiering og virksomhedskøb, inden han flyttede til Portugal og købte sig ind i et ­medieselskab. Her rejste han penge fra en amerikansk kapitalfond og JPMorgan til køb af ­mere end 30 medieselskaber. Efter fire år var mediekoncernen blevet landets største af sin slags, hvorefter Bo Nilsson førte selskabet på den europæiske børs Euronext.

Historien gentog sig årene efter nu blot med et uddannelsesforlag, som Bo Nilsson og partnerne ekspanderede til Brasilien og portugisisktalende lande i Afrika – finansieret af ­JPMorgan og en amerikansk fond.

Nets

Bo Nilsson havde altså over en årrække dokumenteret, at han kunne opkøbe og bygge store virksomheder og skabe værdi, og det var netop planen for Nets. Dermed blev Bo Nilsson i august 2014 gjort til adm. direktør.

En erhvervsperson med godt kendskab til Bo Nilsson beskriver ham som strategisk snedig, umulig at bringe ud af kurs og med et bedre kendskab til kapitalmarkederne end de fleste.

I Nets har han på to år stået i spidsen for opkøb af syv virksomheder for tre mia. kr. og investering af yderligere én mia. kr. i it og produktudvikling. Værdien af Nets anslås nu til 26-32 mia. kr.

Bo Nilsson og familien satte selv hånden på kogepladen og købte i 2014 aktier for 30 mio. kr. Det var en god beslutning, udviklingen taget i betragtning. Således ser Nilsson-familiens Nets-aktier ved børsnoteringen ud til at være op til 679 mio. kr. værd.

aaa

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen