Berlingske Business

Vagthund er bekymret for bankernes stigende risikovillighed

Kristian Vie Madsen
Kristian Vie Madsen, vicedirektør hos Finanstilsynet, ser med en vis bekymring på udviklingen i bankernes erhvervsudlån. Foto:

Besøg hos en række af landets banker får Finanstilsynet til at notere en stigende risikoappetit hos bankerne, når det kommer til erhvervsudlån. Branchen kalder det »et sundt tegn«.

Den økonomiske fremgang ser ud til at få bankerne til igen at tage større risici på bøgerne. En større undersøgelse i en række udvalgte pengeinstitutter foretaget af Finanstilsynet med fokus på erhvervsudlån vækker således en anelse bekymring hos den offentlige vagthund.

»Det er i nogen grad bekymrende, fordi vi kan se, at en stigende andel af udlånene er med forøget risiko. Det er et bekymrende tegn. Omvendt er der meget få decideret uforsigtige lån. Så det er ikke meget bekymrende, men det trækker i retning af øget risikovillighed,« siger Kristian Vie Madsen, vicedirektør i Finanstilsynet, til Berlingske Business, om tilsynets redegørelse, der blev offentliggjort i sidste uge.

Københavns skyline

Hos brancheorganisationen Finans Danmark erkender man, at der er en tilbøjelighed til større udlån til virksomheder i bankerne, men siger samtidig, at det er positivt.

»Inden for det seneste års tid er erhvervsudlånet steget efter at have ligget stort set fladt i en årrække. Det afspejler den økonomiske fremgang i samfundet, der er forretningsplaner i virksomhederne, der ser bedre ud, og det er grundlaget for, at bankerne kan låne ud. Samtidig er bankerne i den situation, at de har fået repareret deres balancer, og de har nu et indlånsoverskud, som de gerne vil have ud og arbejde. Samlet set er det grundlæggende et sundt tegn, og det er godt for virksomhederne og for bankerne,« siger Niels Arne Dam, der er cheføkonom hos Finans Danmark.

Branche: Langt fra tidligere tiders uforsigtighed

Kristian Vie Madsen fra Finanstilsynet er enig i, at det er et sundhedstegn, at der er konkurrence, og at mange af institutterne har både solvensen og likviditeten til at deltage i den konkurrence.

»Men det, man kan gøre noget, er ikke det samme som, at man skal det,« siger han.

b

Niels Arne Dam mener, at det er helt normalt, at man ser stigende konkurrence mellem bankerne i en situation med økonomisk fremgang.

»Derfor ser man, at bankerne gradvist lemper kravene over for erhvervskunderne i takt med fremgangen. Det betyder selvfølgelig, at man stadigvæk skal holde fast i en sund kreditpolitik, og det er også min overordnede vurdering, at det er tilfældet. Vi er langt fra den situation i opløbet til krisen, hvor tingene gik lidt for hurtigt, også i bankerne,« siger han.

Ikke nogen sovepude

I forlængelse af tilsynets bekymring i forhold til erhvervsudlån kunne Berlingske Business i denne uge berette om en overordentlig positiv fremgang i landets tyve største bankers samlede nedskrivninger. En fremgang, der ifølge flere aktører kunne føre til en forøget risikoappetit hos bankerne.

19BUSKaren-Froesig2-121646.jpg

»Det skal ikke blive nogen sovepude, hvor alt er fryd og gammen. Men det er heller ikke det billede, jeg får, når jeg taler med kreditcheferne i de danske banker,« lyder svaret fra Finans Danmarks Niels Arne Dam.

Hos Finanstilsynet advarer Kristian Vie Madsen dog om, at det netop er nu, at bankerne skal være årvågne i deres udlån.

»På tidspunkter som nu, hvor nedskrivningerne generelt er meget små, så kan der være en opfattelse af, at risici er ret begrænsede. Men det er i virkeligheden nu, man tager og opbygger risici, fordi de er svære at se,« siger han, og fortsætter:

»Fordi du som bank har råd til at give et lån, så skal du ikke nødvendigvis gøre det, hvis det ikke lever op til den kreditpolitik, du har lagt. Man skal have en præcision i sin kreditpolitik, og man skal have en rapportering op til bestyrelsen om, hvorvidt kreditpolitikken bliver overholdt i praksis, så kreditstandarden ikke siver, uden at bestyrelsen konkret ved det. Vi noterer os med bekymring, at der er observeret overraskende mange fravigelser fra de hovedregler for kreditgivning, som institutternes bestyrelser har fastsat.«

26BUSPix-Byggeri-195552.jpg

Niels Arne Dam mener dog, at samfundet bør glæde sig over dette opsving i erhvervsudlånet.

»Det er også grundlaget for de investeringer i små og mellemstore virksomheder, som vi har gået og ventet på i en årrække. Det skal selvfølgelig ikke ske på bekostning af en sober og robust kreditpolitik i bankerne, hvilket dog heller ikke er mit indtryk,« siger han.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen