Berlingske Business

Ulydigt forsikringsselskab sættes på plads af PFA-topchef

asf
Overskrift
Det er ikke i orden, når et forsikringsselskab afviser at følge kendelserne fra Ankenævnet for Forsikring. Sådan lyder det fra Allan Polack, topchef i PFA Pension, efter et PFA-ejet forsikringsselskab gentagne gange har afvist at følge en kendelse fra ankenævnet. Foto:
25BUSPFA.jpg
Overskrift
Det PFA-ejede forsikringsselskab Mølholm Forsikring skal ifølge PFAs nye topchef , Allan Polack, leve op til afgørelserne fra Ankenævnet for Forsikring. Arkivfoto: Linda Kastrup

Det PFA-ejede forsikringsselskab Mølholm Forsikring har flere gange afvist at følge kendelser fra Ankenævnet for Forsikring, men fremover skal kendelserne følges, fastslår PFA-topchef.

Det er ikke i orden, når et forsikringsselskab afviser at følge kendelserne fra Ankenævnet for Forsikring. Sådan lyder det fra Allan Polack, topchef i PFA Pension, efter et PFA-ejet forsikringsselskab gentagne gange har afvist at følge en kendelse fra ankenævnet.

Som Berlingske Business for nogle uger siden beskrev, kan man som forsikringskunde i en tvist med sit forsikringsselskab ikke være sikker på at få erstatningsudbetaling, selv om Ankenævnet for Forsikring har afgjort sagen til kundens fordel. Det skyldes, at forsikringsselskaberne har ret til at undlade at følge kendelsen ved at anfægte den. Det skete i 18 tilfælde i 2014.

Ud af de 18 anfægtelser stod forsikringsselskabet Mølholm Forsikring, der siden juni 2013 har været ejet af PFA Pension, bag fire af dem. Selskabets adm. direktør, Per Sehested-Blad, udtalte for nogle uger siden til Berlingske Business, at selskabet anfægter kendelserne, når de i selskabet vurderer, at de kan vinde sagerne ved domstolene.

Mølholm-direktøren fortalte videre, at det var hans opfattelse, at Ankenævnet for Forsikring i enkelte tilfælde tilsidesætter Mølholm Forsikrings forsikringsbetingelser, og at nævnet enkelte gange tager forkerte beslutninger.

Stormrådet

Men nu bliver han altså bedt om at rette ind af PFA-topchef Allan Polack, der tiltrådte som ny topchef i PFA 1. april i år.

Er det i orden, at man ikke følger ankenævnets kendelser i et PFA-ejet selskab?

»Nej, det er det da ikke. Det er klart, at Mølholm skal leve op til PFA-standarden. De er netop blevet en del af vores rapportering. Men de er endnu ikke nået til at implementere vores compliance-praksis. Men selvfølgelig skal de overholde den,« siger Allan Polack.

Hos Mølholm Forsikring vil direktør Per Sehested-Blad ikke forholde sig til irettesættelsen fra PFA-topchefen.

knee

»Det har jeg ingen kommentarer til. Det må vi drøfte internt,« siger Per Sehested-Blad.

PFA Pension valgte selv at anfægte en enkelt kendelse fra Ankenævnet for Forsikring i 2014. Allan Polack forklarer, at PFA i meget sjældne tilfælde, hvor Ankenævnets afgørelse er meget principiel eller har meget vidtrækkende konsekvenser, som PFA er uenige i, vælger at anfægte afgørelsen og derved lade den prøve ved domstolene.

Han understreger dog, at PFA generelt følger kendelserne fra Ankenævnet for Forsikring, der er nedsat af Forbrugerrådet Tænk og forsikringsbranchen selv.

Er det generel PFA-praksis, at I overholder kendelserne fra Ankenævnet for Forsikring?

»Ja, det er derfor, at man har et ankenævn. Udgangspunktet er, at man respekterer ankenævnets kendelser,« siger Allan Polack.

Også Mads Mølgaard Braüner, der er seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk og sidder med i Ankenævnet for Forsikring, har tidligere opfordret forsikringsselskaberne til at følge kendelserne, da anfægtelserne ellers risikerer at underminere ankenævnets betydning.

»Det er vores udmelding hvert år, når vi deltager i ankenævnets årsmøde, at det bedste vil være, at man følger de kendelser, netop fordi de er udtryk for den praksis og forståelse af forsikringsbetingelserne, som nævnet har. Det vil sige, at man skal acceptere selve nævnets gyldighed på det her område,« sagde Mads Mølgaard Braüner og tilføjede, at han kan forstå, hvis selskaberne i principielle sager ønsker en domstolsafgørelse.

RB PLUS DA i frontalopgør med sociale ydelser

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen