Berlingske Business
12:14Novo Nordisk trækker dansk eliteindeks i gedigent plus

Udskældt Nykredit lander bedste resultat nogensinde - scorer 5,3 milliarder efter gebyrhop

Tirsdag - Nykredit
Det lykkedes Nykredit at lande deres bedste resultat nogensinde. Nykredit-koncernen tjente 5,3 mia. kr. efter skat i 2016. Det er over 2 mia. kr mere end sidste år, og Nykredit-koncernen lander således sit bedste resultat nogensinde. Foto:

Efter et 2016, hvor Nykredit-koncernen annoncerede en børsnotering, hævede bidragssatserne og efterfølgende kom i massiv modvind, lykkedes det for den danske realkreditkæmpe at lande sit bedste resultat nogensinde.

Nykredit-koncernen tjente 5,3 mia. kr. efter skat i 2016. Det er over 2 mia. kr mere end sidste år, og Nykredit-koncernen lander således sit bedste resultat nogensinde.

Det fremgår af Nykredits netop offentliggjorte årsregnskab for 2016.

11BUSNykredit1-162634.jpg

Rekordresultatet kommer efter et år, hvor Nykredit har fået stor kritik, efter koncernen pr. 1. juli 2016 hævede bidragssatserne for tusindvis af boligejere. Samtidig så Nykredit sig nødsaget til at nedlægge 227 stillinger i fjerde kvartal, hvoraf lige over halvdelen blev afskediget.

Alligevel er koncernens 2016-resultat før skat vokset til 6.708 mio. kr. fra 4.685 mio. kr. i 2015. Resultat af kerneforretning steg også og udgjorde 5.771 mio. kr., hvilket var 203 mio. kr. eller 4 pct. over resultatet i 2015.

Nina Smith, formand i Foreningen Nykredit og økonomiprofessor.

Og det er et bevis på, at Nykredit har klaret sig godt igennem det frygtede opgør, som kritiske kunder satte i gang efter bidragsforhøjelserne, mener investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen.

»Selv om der er bulder og brag, rapporter om tab af imageværdi og markedsandele, er det ikke for alvor noget som skinner igennem på bundlinjen,« siger Per Hansen.

Nykredit-topchef: Vi er på rette vej

Nykredit-koncernens regnskab var i 2016 præget af en række ekstraordinære engangsindtægter. I november sidste år meddelte koncernen, at man havde solgt bygningerne Glaskuben og Krystallen ved Kalvebod Brygge i København til en pris af mindst 1,4 mia. kr. til ejendomsselskabet Dades. Det giver en gevinst på 369 mio. kr., der er indtægtsført i seneste regnskab.

»De poster, der ligger uden for kerneforretningen, bidrager samlet positivt til regnskabet. Renteswaps trækker ned, men beholdningsindtjeningen trækker op, og salget af hovedsædebygningerne i indre København giver en positiv engangseffekt. På den baggrund er Nykredits samlede resultat også det hidtil bedste,« siger Nykredits adm. direktør, Michael Rasmussen.

13BUSBUSINESS-160618.jpg

Resultatet bekræfter ifølge Michael Rasmussen, at Nykredit er på rette vej.

»Siden 2013 har resultatet af kerneforretningen hvert år bevæget sig i den rigtige retning. Det skyldes, at vi hver eneste dag har arbejdet med alle dele af forretningen og har forbedret de forhold, vi selv har indflydelse på,« siger Nykredit-topchefen.

En smule negativt i Nykredit-koncernens regnskab er det dog, at nettorenteindtægterne falder fra 11,9 mia. kr. i 2015 til 11,5 mia. kr. i 2016. Samtidig falder gebyrindtægterne også fra 2,5 til 2,4 mia. kr.

Børsnotering bliver ikke i 2017

Flere eksperter har på det seneste påstået, at Nykredit sagtens kan tjene sig til at leve op til de øgede kapitalkrav. Men trods rekordresultatet fastholder Nykredit fastholder i regnskabsmeddelelsen, at børsnoteringen er nødvendig for at leve op til de fremtidige kapitalkrav.

»Nykredit befinder sig i den situation, at vores hovedejer ikke er i stand til at bidrage med kapital, hvis uforudsete begivenheder eller ny regulering som fx Basel IV gør det nødvendigt. Med Nykredit på børsen kan nye ejere bidrage med kapital, hvis der er brug for det,« skriver Nykredit i meddelsen.

13BUSHemmelige-dokumenter-N.jpg

Efter alt at dømme kommer Nykredit dog ikke på børsen i løbet af i år, fortæller Nykredit-topchefen

»Vi føler med sikkerhed, at vi står endnu stærkere om et år, og vi har hele tiden sagt, at vi vil bruge 24 måneder til det. Det gør, at vi med stor sandsynlighed kan sige, at en børsnotering ikke bliver i 2017,« siger Michael Rasmussen.

Nykredit venter i 2017 at levere et resultat af kerneforretningen på niveau med 2016.

Jeg ville gøre det igen - 1

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen